- Det er meget sørgeligt, at briterne formentlig ender med at tumle ud af EU. Brexit er forrykt.
Det er bombastiske gloser, der kommer ud af Mogens Lykketofts mund, når han skal beskrive briternes udtræden af EU.
Den 73-årige socialdemokratiske veteran har i mere end tre årtier spillet en hovedrolle i dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Og han er en blanding af fortvivlet og uforstående over for det Brexit-kaos, der lige nu finder sted i Storbritannien.
- Brexit er jo tab af arbejdspladser, tab af investeringer, tab af muligheder og indflydelse for briterne. Storbritanniens opfattelse af sig selv som en stor spiller globalt er jo forældet. Landet har helt urealistiske forventninger til, hvilken rolle et land med 60 millioner indbyggere kan spille, siger Mogens Lykketoft til Avisen.dk.
London går galt i byen
Mogens Lykketoft peger på, at USA fortsat er en økonomisk supermagt, og at Kina og Indien er fremadstormende økonomier.
- Storbritannien går fuldstændig galt i byen, for der er ingen europæiske lande, der kan stå alene og hamle op med de her store globale spillere i det her århundrede, påpeger han.
- Europa er et aldrende samfund med et stagnerende folketal og lavere vækstrater end i de folkerige udviklingsøkonomier som Kina og Indien. Europas indflydelse vil være faldende, jo mindre Europa arbejder sammen, fastslår Mogens Lykketoft, der har været udenrigsminister.
Hvis vi skal spille op mod russerne, amerikanerne, kineserne, inderne og alle de andre, er vi nødt til at samarbejde i EU.
Da den unge Lykketoft kom i Folketinget i 1981, var Danmark med i et EF-samarbejde, men den europæiske union med 28 EU-lande og et forenet Tyskland fandtes ikke. Det gør EU i dag, og EU er helt uundværlig, anfører han.
- Folketallet i verden er fordoblet, og de nye vækstlokomotiver har fuldstændig ændret verden. Hvis man ikke havde forstået, at EU var påkrævet for 20, 30 eller 40 år siden, bør man da være klar over det nu, hvor EU er vigtigere end nogensinde, siger han.
Kan stå på egne ben
Da EU var på tegnebrættet, havde man ifølge Mogens Lykketoft samme holdning til EU som til sikkerhedsorganisationen NATO.
- Den korte version af NATO er jo, at det er skabt for at holde amerikanerne inde, russerne ude og tyskerne nede. Selvom det ikke er helt det samme med EU, har EU været en væsentlig brik til at holde kommunisterne ude og kunne stå på egne ben i forhold til USA, siger han og tilføjer, at EU også er nødvendig for, at Tyskland kan gøre sig gældende i verden.
- Hvis vi skal spille op mod russerne, amerikanerne, kineserne, inderne og alle de andre, er vi nødt til at samarbejde i EU, fastslår han.
Mogens Lykketoft erklærer sig som dansker, europæer og verdensborger. I nævnte rækkefølge. Og han er kisteglad for, at mange danskere i skyggen af Brexit har fået øjnene op for værdien og betydningen af EU - og at man ikke bliver mindre dansker af at erklære sig som EU-tilhænger.
- Lige så lidt som det giver mening at sige, at man er for eller imod Danmark, lige så lidt giver det mening at sige, at man er for eller imod EU. For vi er placeret midt i EU, fastslår han.
Et godt tilbud for en småstat
Bare fordi man har lavet et europæisk samarbejde er der ikke nogen, der kræver, at vi som danskere, svenskere eller italienere afskriver os vores nationale identitet eller historie, betoner Lykketoft.
Jeg er bekymret optimist. Der er ikke nogen garanti for, at det går godt, men der er muligheder i enhver krise.
- Før vi blev medlem af EU, var Danmark formelt suverænt. Vi havde ikke puljet noget af vores suverænitet med andre, men realiteten var, at vi var underlagt store naboers enorme indflydelse uden at have tilsvarende indflydelse på dem.
- I virkeligheden er EU for Danmark det første tilbud, som vi som småstat har fået i mange hundrede år om en organiseret medbestemmelse over dem, der plejede at bestemme over os, mener han.
Mogens Lykketoft noterer, at langt de fleste danskere i kølvandet på Brexit-dramaet godt kan se, at det er kaotisk og omkostningsfuldt at forlade EU. Også i andre EU-lande opdager borgerne værdien af europæisk samarbejder, mener han.
- Jeg er bekymret optimist. Der er ikke nogen garanti for, at det går godt, men der er muligheder i enhver krise, fastslår Mogens Lykketoft.
En anden grundtone i EU-debatten
Lige nu er Mogens Lykketoft glad for, at fornuften og realismen er flyttet ind i Enhedslistens Pernille Skipper, der ikke længere forlanger en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab.
Han er også overbevist om, at EU-debatten får en helt anden grundtone under både det kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg, end det ville have fået uden Brexit.
- Svækkelsen af EU-modstanderne er stor, så det kan også blive en ny begyndelse for dansk Europa-politik, bedyrer han.
Men frustrationerne er fortsat store hos almindelige borgere over Bruxelles-beslutninger - hvad enten det er herhjemme, i Frankrig eller et andet EU-land. Det skyldes ifølge Lykketoft, at EU beskæftiger sig for meget med småtterier og for lidt med at bekæmpe skattely, hvidvask-svindel og få styr på de ydre grænser.
- EU bliver nødt til at forholde sig ekstremt meget mere offensivt til, hvordan man får styr på skatteflugten ud af EU og får en minimums-beskatning af virksomheder i EU. Der er en chance for, at der ud af alle de kriser og graverende afsløringer om hvidvaskoperationer og Panama-papirer, kommer et flertal for en finansskat i EU, siger han.
Styr på arbejdskraftens frie bevægelighed
Mogens Lykketoft understreger, at der på trods af Brexit, sociale optøjer med de gule veste i Frankrig og en anti-demokratisk bølge i Polen og Ungarn ikke er grund til sortsyn.
- De gamle konservativt prægede neoliberale værdier er under angreb i de enkelte lande og vil også komme det i Bruxelles. Jeg tror på, at krisen er anledning til at forny sig og tage fat på de store og vigtige dagsordener i EU, og så lade det mindre vigtige ligge, siger han.
Med til de vigtige dagsordener hører ifølge Lykketoft også at få styr på arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.
- Du kan ikke putte den ånd tilbage i flasken, at arbejdskraften kan bevæge sig frit inden for EU's grænser. Men det har været deprimerende, at hver gang vi har haft borgerlige regeringer, så er værnet mod social dumping blevet demonteret lidt.
- Sammen med fagbevægelsen kan vi gøre mere for at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke bliver et stort løntrykkeri, siger han.