Direktører i landets kommuner skal fremover kun kunne få fratrædesesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling.

Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der ved de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster vil have afskaffet chefernes omdiskuterede løngode. Arbejdsgiverne ønsker et opgør med de gældende regler, som betyder, at chefer i nogle tilfælde kan hæve fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at de fortsætter i deres hidtidige job.

Afskaffelse af de særlige chef-vederlag er ifølge KLs topforhandler, Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), et af arbejdsgivernes hovedkrav:

- Det er ikke et krav, vi skammer os over at stille. Vi synes ikke, at vi kan forklare og forsvare, at man kan få en fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at man frejdigt fortsætter i samme job, siger Michael Ziegler til Avisen.dk.

Læs også:

Signe Lindkvist er rasende: "Kæmpeidioter"

Godtgørelser til debat

Det vakte debat og forargelse, da det i efteråret i fjor kom frem i DR Dokumentar, at der fra 2011 til 2016 var mindst 25 direktører i 20 kommuner, som fortsatte som direktører, efter at de havde fået udbetalt fratrædelsesgodtgørelse. 

Det kunne lade sig gøre, fordi cheferne var ansat på særlige åremålskontrakter, hvori udbetalingen af godtgørelsen var aftalt med arbejdsgiverne. Pengene blev således udbetalt, selv om en chef indgik en ny kontrakt og blev siddende i sin stol på rådhuset.

Det kom for eksempel frem, at Viborgs kommunaldirektør fik en årsløn i fratrædelsesgodtgørelse, da hans kontrakt udløb i 2013. To uger senere sad han ifølge DR igen på sit kontor i den samme stilling, som han lige havde fået to millioner kroner for at fratræde. 

Læs også:

Janni Ree i kovending: - Undskyld

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev chefernes ret til godtgørelse strammet op: For fremtidige åremålsansættelser er det ikke længere muligt at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, hvis man efter åremålet overgår til en ny kontrakt eller fastansættelse.

Men det er stadig i dag muligt at få udbetalt en del af sin fratrædelsesgodtgørelse, når man forlænger sin kontrakt. Nu ønsker de kommunale arbejdsgivere at slå fast, at der kun er penge til de åremålsansatte chefer, der reelt fratræder deres stilling. Derudover ønsker KL at skære ned på størrelsen af godtgørelserne. 

Læs også:

"Badehotellet"-stjerne springer ud med liderlig fortælling

Fagforening vil ikke kommentere på krav

I fagforbundet Djøf afviser formanden for de offentligt ansatte chefer, Henning Thiesen, at kommentere KLs krav, som i øjeblikket bliver drøftet i forhandlingslokalet. 

Henning Thiesen har imidlertid tidligere ytret sig i debatten om chefernes vilkår og betonet, at landets kommuner suverænt selv bestemmer på hvilke vilkår, de ansætter deres chefer.

'Det er ikke noget, den enkelte chef har ret til selv at vælge,' skrev Djøf-formanden i debatindlæg under overskriften 'Kommunale chefer forgylder ikke sig selv,' der blev bragt i en række dagblade i 2017.

Henning Thiesen noterede sig, at 'der har været rejst ønske om at stramme reglerne yderligere ved de forestående overenskomstforhandlinger, og den drøftelse deltager Djøf gerne i.'

Læs også:

Snigskytte dræber fem terrorister med ét skud

- Hvordan man fremover skruer en lønpakke sammen er teknik. For os er det centrale, at man ikke forringer de samlede vilkår, så kommunerne fortsat kan rekruttere dygtige ledere til den offentlige sektor. Det har kommunerne -og hele samfundet - nemlig brug for, pointerede Henning Thiesen i sit indlæg.

Chefernes åremålskontrakter indeholder udover eftervederlag typisk også lønninger på et højere niveau end, hvad fastansatte får. Den højere løn er kompensation for tidsbegrænsningen i ansættelsen. 

I KL forventer topforhandler Michael Ziegler at nå til enighed om nye vilkår for cheferne. 

- Der er ikke noget i denne verden, der er gratis, men også cheforganisationerne må have et blik for, hvad kan der forklares og forsvares, siger Michael Ziegler.

Læs også:

Rygter florerer: Skilsmisse på vej