Vil Jeremy Corbyn og Labour torsdag få et overraskende godt resultat ved valget i Storbritannien, eller knuser den konservative premierminister, Theresa May, al modstand?
Kigger man i de britiske meningsmålinger, kan man finde begge svar.
Forskellige målinger viser alt fra et konservativt flertal med 100 mandater i margin til et resultat, der kræver en koalition af partier for at stable et flertal på benene.
Ved valg i 2015, forudså målingerne et tæt valg. I stedet blev det til en konservativ storsejr.
De skæve målinger kan have været med til at mudre billedet i målingerne denne gang, vurderer ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen.
Ifølge forskeren er institutterne blevet usikre på, hvilke briter der møder op på valgdagen og udgør vælgerkorpset. Eksempelvis gør det en forskel, hvor mange unge og ældre vælgere som møder op.
- Målingerne tyder på, at det bliver mere alderspolariseret end tidligere. Særligt ældre mennesker stemte brexit. Og særligt De Konservative er blevet brexit-partiet, siger Martin Vinæs Larsen.
- Det kan unge mennesker i mindre grad lide, og derfor stemmer de i højere grad på Labour.
Martin Vinæs Larsen peger også på, at Storbritannien har erfaringer med såkaldte generte vælgere. De ønsker ikke at fortælle institutterne på forhånd, hvad de vil stemme.
Ifølge forskeren bunder de såkaldt generte vælgere i en stigende utilfredshed med begge de to store partier - Labour og De Konservative- og dermed en formindsket lyst til at fortælle, at man stemmer på dem.
Selv blandt målingernes bagmænd, hersker der tvivl om, hvorvidt målingerne rammer rigtigt.
Ben Lauderdale er professor ved London School of Economics. Han har været med til at lave YouGovs model.
- Ingen af os er dumme. Ingen af er skøre. Vi tager måske alle fejl. Måske er det nogle af os, der tager fejl. Men det er bare et svært problem, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/