"Det kan jeg ikke. Det har jeg ikke råd til."
Det er svært at være lyseslukkeren, der ikke har råd til at give en omgang i byen. Og måske kommer man til at gøre det alligevel, fordi røde tal på kontoen ikke betyder så meget, når musikken spiller.
Men hvis man som forælder fornemmer, at ens barn ikke har styr på økonomien, så er det vigtigt, at man ikke venter til den unge kommer til en - man skal selv tage affære.
Sådan lyder rådet fra Frederik Giese, som er projektchef for Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens projekt "Plus på kontoen", som sætter fokus på unges økonomi og finansielle problemer.
- Vi kan se, at mere end hver niende ung har gentagne betalingsproblemer. Og det har stor indflydelse på deres hverdag. De har dårligere helbred og lavere livstilfredshed, fortæller han.
Mange unge siger, at de ikke taler om deres økonomi, fordi de skammer sig over den, fortæller Frederik Giese.
- Tag fat i dit barn, og sig, at du godt ved, at det er svært at tale om. Men at du gerne vil hjælpe med at få overblik over privatøkonomien, lyder rådet fra Frederik Giese.
Tag fat i barnet, når I er alene, så det er en tryg situation. Find et tidspunkt, hvor i begge har god tid, til at sætte jer og tale om det, råder han.
- Få overblik over de faste udgifter og indtægter, så det bliver tydeligt, hvor mange penge der er tilbage til forbrug. Hjælp med at få betalingerne af de faste udgifter tilmeldt til PBS, siger Frederik Giese og tilføjer:
- Herefter kan man prøve at finde de steder, hvor man kan sætte forbruget lidt ned.
Han råder til at holde fokus på det, der er vigtigst at få ændret. Det kan nemlig være for stor en mundfuld at forsøge at ændre det hele fra den ene dag til den anden.
- Er det, at man bruger for mange penge på dyr caffe latte eller andre ting? Så kan man arbejde med de små vaneændringer, siger han og tilføjer, at man skal huske at følge op på, hvordan det går med vaneændringen.
Det er også vigtigt, at den unge kan snakke om økonomi i vennegruppen. Både for at finde ud af, at han eller hun næppe er alene - men også for at forventningsafstemme i forhold til forbruget.
- Hvis man ikke får talt om det, kan der nogle gange blive skabt nogle forbrugsforventninger i fællesskaber, som slet ikke svarer til det, man reelt set har råd til, forklarer han.
Frederik Giese tager i sit arbejde også på uddannelsesbesøg på erhvervsskoler og produktionsskoler, og her oplever han, at det skaber en god dialog, når man konkretiserer forbruget.
- Så ser vi på, hvad det for eksempel koster at købe fast food hver uge - og hvad man bruger på det i løbet af et år, siger han.
Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Nordea, forklarer, at det kan få store og langvarige konsekvenser, hvis man kommer på skidt økonomisk kurs i de unge år.
- Hvis man kommer galt fra start, kan man komme til at hænge fast i nogle mønstre, der ikke er hensigtsmæssige, fortæller hun.
Hun lægger vægt på, at man ikke skal skamme sig over sin dårlige økonomi - uanset om man er ung eller gammel.
Det gælder i stedet om at åbne munden, så man kan få hjælp, inden de ubetalte regninger og rykkere for alvor hober sig op. For det bliver kun sværere at gøre op med den dårlige økonomi.
- Hvis man har lavet nogle fejl i sin økonomi, er det vigtigt, at man får snakket om det. Så kan man lære noget og få nogle tip og trick og måske en hjælpende hånd, så man bliver pejlet ind på den rigtige kurs.
- Det kan være, man har nogle dyre vaner, man ikke selv kan gennemskue, siger hun.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/