Det kan betale sig at regne nøje efter, inden man siger ja tak til chefens tilbud om en arbejdsgiver betalt telefon eller pc. Nye beregninger viser, at afhængig af hvor tæt på grænsen for topskat ens indtægt er, jo mere nøjagtig skal man være på regnemaskinen.
Med den fremsatte skattereform har regeringen forsøgt at forenkle beskatningen af arbejdsgiverbetalte goder, så alle beskattes af en ekstraindtægt på 5.0000 kroner.
"Konklusionen er, at man måske skal tænke sig om, før man siger ja til at lade arbejdsgiveren betale for måske kun et telefonabonnement," siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen til dinepenge.dk.
Las Olsen har regnet sig frem til, at en topskatteyder kommer til at betale 2.769 kr. årligt, for at takke ja til de nævnte elektroniske medarbejdergoder. Mens en bundskatyder slipper med 2.083 kr.
Med den fremsatte skattereform kommer færre dog til at skulle betale topskat, da grænsen hæves til 409.000 kr.
Men der er flere forbehold medarbejdere bør gøre sig klart, også selv om de ikke får telefonregningen betalt af arbejdspladsen.
Den fremsatte skattereform skærper også dokumantationspligten til at kunne bevise om elektronik bruges privat eller kun benyttes erhvervsmæssigt. Derfor skal man være ekstra varsom, hvis man tager firmatelefonen eller den bærbare computer med hjem.
"Det er op til medarbejderen at dokumentere, at telefon eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. Bemærkningerne til lovforslaget giver ikke nærmere en løsning på, hvorledes en sådan bevisbyrde kan løftes," skriver revisorerne fra PriceWaterhouseCoopers i en kommentar til skattereformen.