Når landets politikere til efteråret skal evaluere den omdiskuterede hundelov fra 2010, håber Dyrlægeforeningen, at "en altoverskyggende knast", vil komme højt på dagsordenen.
Nemlig punktet om, at man ved øjemål skal kunne vurdere om en hund tilhører en af de 13 racer, som er forbudt.
- Ingen - heller ikke dyrlæger - kan på basis af visuel vurdering afgøre, om en hund tilhører en forbudt race, eller den ikke gør det.
- Overordnet set er hundens adfærd mere styret af dens ejer og omgivelser end af race. Derfor er man nødt til at se på den enkelte hund, siger Den Danske Dyrlægeforenings sektionsformand for Hund, Kat og Smådyr, Karina Ryborg.
Ifølge loven er det politiet, der vurderer, om en hund skal aflives. Og for at få en faglig vurdering beder de ofte dyrlægerne om at afgøre dyrets race.
- Men det kan vi jo ikke med de bare øjne, siger Karina Ryborg.
Vedtagelsen af den nuværende hundelov kom efter en række historier om, at både børn og voksne var blevet angrebet af særligt aggressive hunderacer.
I alt forbyder hundeloven 13 hunderacer.
Men loven har på det seneste mødt en del modstand - både blandt befolkningen og politikere.
Et omdiskuteret punkt i hundeloven er, at definitionen af "skambidt" ikke er klar nok. Som det ser ud nu, afgøres det ved, om et bid skal sys sammen. Også selv om der er tale om et lille bid.
Hvis det vurderes, at en hund har skambidt et menneske eller en anden hund, skal den bidende hund aflives.
Dyrlægeforeningen ser frem til den lovede evaluering af loven, som, de mener, ikke er "farbar".
- Alle hunde kan være farlige. Problemet med farlige hunde findes hos ejeren.
- Derfor kan vi også godt tilslutte os en ordning, hvor hundesagkyndige kan være med til at vurdere, om en hund er farlig eller ej. En sådan vurdering bygger på hundens adfærd - og ikke på dens race og udseende, siger Karina Ryborg.
/ritzau/