Især mænd med lav løn og kort uddannelse vælger turen på museet fra, når billetten bliver dyrere.
Det fortæller Hans Dam Christensen, der er professor fra Københavns Universitet og formand for Dansk Center for Museumsforskning.
- Højere billetpriser vil typisk betyde færre besøgende. Det er der lavet mange undersøgelser, der påviser, siger han.
Sidste år besluttede regeringen, at landets offentlige kulturinstitutioner skal spare to procent på driften hvert år indtil 2020. Det svarer samlet til 600 millioner kroner.
Kulturminister Bertel Haarder (V) skriver mandag i en kommentar, at en del af besparelsen kan hentes ved at hæve priserne på billetterne. Men billetterne skal ikke blive så dyre, at folk bliver væk, understreger han.
Prispolitikken skal skaffe de højeste indtægter, og så længe børn og unge slipper billigere, har Bertel Haarder "ingen skrupler" med, at der skrues op for priserne.
Både Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet har genindført betaling for entré, efter at det i ti år har været gratis at besøge museerne. Børn og unge kan dog stadig komme ind uden at betale.
Det kan være en god forretning for museer at sætte priserne op, fordi museerne kan tjene mere på dyrere billetter, selv om besøgstallet falder. Men højere priser kan få særligt danskere, der ikke er vant til gå på museum, til at blive væk, siger Hans Dam Christensen.
- Det vil med stor garanti være folk med lavere indkomster og uddannelser, der falder fra. Det er i forvejen dem, som er sværest at få ind på museer, siger han.
Den typiske museumsgæst er en ældre kvinde med en lang uddannelse. 62 procent af museumsgæsterne er kvinder, 38 procent mænd. Det viste Kulturstyrelsens årlige brugerundersøgelse sidste år.
27 procent af de besøgende havde en lang videregående uddannelse. 28 procent af museumsgæsterne er over 65 år. Generelt udgør den ældre aldersgruppe 22 procent af befolkningen.
/ritzau/