I de første ti måneder af 2012 er syv dykkere kommet ud for en ulykke under et dyk. To af dem omkom. Hele sidste år blev der "kun" registreret fire dykkerulykker, heraf en med dødelig udgang.
Det viser nye tal fra Søværnets Operative Kommando (SOK).
Den udvikling overrasker ikke kaptajnløjtnant Nils Bjerring Strandbygaard fra SOK.
- Hvis man tager det høje antal af dykkere i betragtning, er jeg mere forundret over, at der har været et par år uden ulykker. Så snart det handler om ekstremsport, vil der altid ske ulykker på det ene eller andet niveau.
I 2009 og 2010 var dykkerne helt udenfor dødsstatistikken med et ulykkestallet på nul.
Hos Søsportens Sikkerhedsråd er direktør Sten Emborg derfor overrasket over udviklingen. Derfor er dykning udpeget som nyt fokusområde, hvor man i 2013 sammen med Dansk Sportsdykkerforbund starter projekt "Hvordan sikrer vi, at dykkere dukker op igen".
- Vi arbejder med to hypoteser i projektet, siger Sten Emborg.
Dels ulykker blandt meget rutinerede og erfarne dykkere, hvor vi har en idé om, at de tager for let på sikkerheden, når de har mange dyk bag sig, dels begyndere, som måske har taget deres dykkeruddannelse under varmere himmelstrøg og kommer hjem til noget barskere forhold.
Når en dykker er ude for en ulykke, sender JRCC (SOK og flyvevåbnets redningscentral) blandt andet en redningshelikopter for at hjælpe.
I slutningen af oktober 2012 har SOK måtte rykke forgæves ud til 64 tilfælde ud af de i alt 340 redningsaktioner. Og selv om det koster 72.000 kroner, hver gang helikopterne skal i luften, får de forgæves ture dem ikke til at blive på jorden.
- Vi sender de nødvendige ressourcer til at løse sagen, hvis der er tale om en ulykke. Og det er både helikoptere og både i området, siger Nils Bjerring Strandbygaard.
- Hellere én gang for meget end en gang for lidt.