Den norske dronning Sonja kalder en hændelse i familien for en "voldsom tragedie".
Ulla Terkelsen i uheldigt fald: Kommet til skade
Det siger hun i et gribende interview med den norske tv-station NRK, skriver BT.
Året inden dronning Sonja blev født, mistede familien sønnen, Karl Herman Haraldsen, i en tragisk ulykke.
Broderen var ude at sejle med sin far. Båden eksploderede og Karl Herman Haraldsen omkom i ulykken. Liget af den dengang syvårige dreng blev aldrig fundet.
Tragedien har været kendt i offentligheden, men det er første gang, dronning Sonja sætter ord på den sorg, der ramte familien.
- De (Sonjas forældre, red.) snakkede aldrig om det. Der var en voldsom sorg i det her hus. Så blev jeg født året efter, siger hun til NRK.
Interviewet er lavet i hendes barnsdomshjem, hvor familien boede, da broderen blev dræbt.
Det er 50 år siden, den nu 81-årige dronning flyttede fra huset. Huset er nu blevet restaureret og flyttet til folkemuseet Maihaugen i Lillehammer. Det har kostet 11 millioner norske kroner, svarende til godt 8,4 millioner danske kroner.
Det er også 50 år siden, at Sonja sagde ja til Harald 5. af Norge, og i 1991 blev parret konge og dronning.
Her ses dronning Sonja og kong Harald i forbindelse med den officielle åbning af barndomshjemmet efter restaureringen og flytningen til Maihaugen i Lillehammer Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix