Det kan være farligt at stille sin klapvogn med barn fra sig i metroen. Det viser overvågningsbilleder fra Londons Underground, der blev offentliggjort mandag.
Optagelserne stammer tilbage fra d. 23. juli, hvor et vindstød angiveligt får klapvognen til at falde ned på skinnerne. Hændelsen skete lige efter, at et tog havde forladt stationen.
Personernes identitet er ikke kendt af de engelske myndigheder, men der er tilsyneladende tale om en mand og en kvinde. Det var manden, der havde sat klapvogn med barn fra sig, da han ville hjælpe andre passagerer med baggagen.
Det er stadig uvist, om barnet kom til skade eller ej ved ulykken. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen