Af Rune Skyum-Nielsen og René Fredensborg
Har den erfarne Mikael Simpson netop fået sit gennembrud, og hvordan kan Nephew være med i opløbet som årets P3-kunstner med et fem dage ungt album? Og hvad med nomineringerne af Jokeren og L.O.C. til årets P3-kunstner, når ingen af dem har udgivet nyt materiale i 2006?
Det direkte tv- og radiotransmitterede DR-prisshow P3 Guld byder på nogle besynderlige nomineringer, påpeger iagttagere af den rytmiske musikscene. De mener, at public service-kanalen tænker mere på sit eget image end på at hylde kunstnerne. Og da gårsdagens kandidater til statuette-regnen i Radiohusets Koncertsal 22. november blev offentliggjort, blev tesen bekræftet:
»Det lyder som et led i P3 s flerårige strategi, hvor budskab går over viljen til at promovere ny og god musik. Og budskabet er lyt til os og det, vi spiller ,« mener medlem af Kunstrådet og cand.mag. i Musikvidenskab Henrik Marstal.
Han sætter desuden spørgsmålstegn ved, at en offentligt finansieret kanal bruger masser af penge på et prisshow, der handler om at brande P3 selv.
Også forfatter og formand for de danske musikkritikere Klaus Lynggaard undrer sig over flere af nomineringerne, der er foretaget af diverse radioværter og musikjournalister i DR:
»P3 er topstyret, og vinderne er vel allerede fundet. De skal passe til den musik, som et smalt udvalg diktatorisk vælger til lytterne. Og det må endelig ikke være for svært fordøjeligt. Kunstnerne på P3 er blevet pausemusik, mens moderne unge værter hælder infantilt vrøvl ud af ørerne om hvad som helst,« lyder bredsiden fra Klaus Lynggaard.
P3-musikchef Lars Trillingsgaard tager kritikken med ro. Prishowet tager hverken hensyn til pladesalg eller anmeldelser, siger han og trøster sig med et lyttertal på to millioner om ugen. Og der har i øvrigt været brok, siden radiokanalen fik premiere for mere end 40 år siden. Om nomineringen af eksempelvis Mikael Simpson, der har tre soloalbum og en bunke priser på samvittigheden, siger han:
»Det handler om, at han først har fået sit gennembrud på P3 nu. Selvfølgelig spillede vi Simpsons musik tidligere, men hans impact har først været i år.«
Lars Trillingsgaard afviser også spekulationerne om, at prisshowet sigter efter at tilfredsstille så mange af de store pladeselskaber som muligt:
»Hæhæ. Sådanne gustne motiver går vi ikke med. Først nominerer vi, bagefter kigger vi på, hvem der udgiver.«