Den fatale storbrand i Løgstør to uger før juleaften var forårsaget af fyrfadslys.
Det slår en endelig rapport fra politiet fast, oplyser DR Nordjylland - og det var også den foreløbige konklusion kort efter branden.
Ved branden omkom en fireårig dreng og hans 57-årige mormor.
- Konklusionen i rapporten er åben ild i form af fyrfadslys, der havde forårsaget antændelse af brandbart materiale i sengen, siger vicepolitikommissær Henrik Staal fra Nordjyllands Politi.
Branden begyndte i lejlighedens soveværelse i en ejendom i Bredgade i Løgstør.
Den lille dreng indebrændte, og mormoren mistede livet, da hun formentlig sprang ud fra lejligheden på anden sal.
Begge var ligesom flere andre beboere i ejendommen flygtninge fra Congo.
Mange beboere nåede at komme ud af deres lejligheder, men alligevel måtte otte personer efterfølgende indlægges med røgforgiftning.
28 beboere blev samlet i Løgstør Hallen efter den tragiske brand, og kommunen måtte genhuse 17.
Teknikere kunne først bevæge sig ind i ejendommen for at undersøge forløbet adskillige dage efter branden, fordi brandstedet var for varmt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.