Af Kasper Fogh Hansen, kommunikationschef i tænketanken Cevea.

VORES KONTOR I CEVEA ligger på Vesterbro. Længe har det undret os, hvor mange kaffebarer der egentligt kan ligge i noget, der hovedsageligt er et beboelseskvarter; for hvor meget kaffe kan folk egentligt drikke? Det må da gå over, ikke?

Og så er der alle madstederne, barerne – langt over halvdelen af alle butikslokaler her i kvarteret drives med forretningskoncepter der på den ene eller anden måde leverer noget smag i munden på folk. Bankerne havde engang de dyre hjørnebutikker. Nu er det burgerrestauranter, de er dyre bevares, juice- og vinbarer. 

Men Vesterbro er ikke en hedonistisk dystopi, en bydel af børnevoksne i den orale fase, evigt optaget af at proppe noget i munden på sig selv. Vesterbro er en urban profeti – det er sådan storbyerne ender. 

Den butiksdød der har hærget fra Kalvehave til Svendborg og til Brønderslev – den kommer også til byen. Her lukker gaderne bare ikke helt; de bliver madgader. 

NU GIK DEN IKKE LÆNGERE for Fætter BR. Tænk at en legetøjsforretning går konkurs i december. Men hvorfor gå ned i en legetøjsbutik, når man kan bestille den kolossale Lego-pakke på nettet og få den leveret – og være sikker på at få den laveste pris. 

Fona væltede for to år siden, Matas er i store problemer og søger fremtiden på nettet, Intersport lukker butikker, IKEA nedskalerer deres nye shoppingcenter i byen. 

Forleden trak en erfaren erhvervsmand telefonen frem under næsen på mig, og forklarede mig hvordan man om lidt kunne foretage og opdatere en synstest – og så vælge brilleleverandør bagefter. Hvad skal vi så med Synoptik og alle de andre brillekæder? 

ENGANG GRINEDE VI, da ISO ville levere fødevarer på nettet, nu boomer nemlig.com ud over byen. I min omgangkreds, domineret af hårdarbejdende forældre, er supermarkedet ikke længere et sted, man kommer ret ofte. 

Magasin er sat til salg, ejeren – stormagasingiganten Debenhams - har regnskabstal, der er så røde, at man kan grille bøffer på dem. Digerne er brast. Folk køber alt på nettet nu. 

Titusinder af servicemedarbejdere skal skifte branche de næste år. Mange vil finde nye jobs i logistik – udbringning – og i restaurationslivet. Sidstnævnte er hvad der skaber flest nye jobs i Danmark. 

Men det er også en branche med mange prekære ansættelser og små arbejdssteder uden organisering, så der kommer en kæmpe opgave for fagbevægelsen med at sikre levestandarden i de nye jobs. Udbringning og logistik er notorisk hjemsøgt af dårlige arbejdsvilkår. Denne udvikling kommer ikke af sig selv til at blive oplevet som en forbedring af ret mange. 

Storbyen – og dansk økonomi - vil som de små byer blive ramt af en rambuk.  Tre fjerdedele af de danske byer vil miste deres brede butiksliv inden 2030, hvis halvdelen af vores forbrug flytter til nettet, viste en kortlægning foretaget af Institut for Centerplanlægning for nyligt. 

DØDEN KOMMER TIL både små og store byer.

Ser man udover en by som København vil det butiksliv der er, ikke kunne fortsætte. Det bliver en anden by. De centrale gader – de såkaldte ”high-streets” – vil formenlig blive domineret af ”showrooms”, hvor store brands viser deres varer, for at forbrugerne så kan indhandle og bestille dem selv. 

Men hvad sker der med hele ejendomsmarkedet, når der ikke længere er en omsætning i butikkerne til at finansiere de meget dyre erhvervslejemål i stueetagen i millionbyerne, fra København til London og Rom?

Ejendomsinvesteringerne i byerne er foretaget med en tro på at erhvervslejemålene vil give de største indtægter. Og ejendomsmarkedet har tiltrukket store investeringer, mens renterne var så lave, at ingen fik noget ud af obligationerne og aktiemarkedet var overophedet af afkasthungrende kapital. 

Men der bliver kun færre brilleforretninger, supermarkeder og tøjforretninger. Juicepressere, kaffebryggere og brugttøjs-handlere kommer ikke til at kunne betale det samme i husleje som bankerne og supermarkederne engang kunne. 

Det bliver også en anden by.

NU SKYDER JUNK-SHOPS som Tigerbutikkerne med billigt stads med lave avancer frem imellem kaffebarerne. Måske bliver det en mere livlig by – med flere steder at mødes og leve – og drikke kaffe og spise tapas? 

Byen bliver mere og mere en underholdningsmaskine. Men det bliver også en discountby med færre jobs. Men hvad skal der være i de tomme butikker? Der er jo grænser for, hvor mange kvadratmeter der kan laves streetfood og cortadoer på. 

Kolossale formuer  er investeret i ejendomme i byerne. Investeringer, der ikke ser alt for gode ud, hvis erhvervslejemålene taber deres indtægtsgrundlag. Det er der næppe taget højde for. 

Lige om lidt vil ejendomsbranchen - denne gang støttet af pensionskasserne, der også har store afkastforventninger på deres boliginvesteringer - levere et fornyet ønske om at måtte tage mere i husleje fra lejerne i lejeboligerne ovenpå erhvervslejemålene. Kan politikerne stå i mod det? Kan ejendomsbranchen tåle det indtægtstab, der kommer, når der bliver færre butikker, supermarkeder og stormagasiner? 

De butiksansatte skal nok finde noget andet at lave. Spørgsmålet for dem er, hvordan man undgår et fald i levestandard, når de skifter jobs til andre brancher? Det er en af fagbevægelsens store opgaver de kommende år.

Og så bliver det bare en anden by. Fritidsbyen vil afløse handelsbyen. Vesterbro – madbyen – er den nye type af by, der opstår af asken.      

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.