Dna-undersøgelser af Richard 3.'s jordiske rester har åbnet skabslågen for et interessant skelet i den britiske kongefamilies historie.
Forskere har allerede fastslået, at den grav fra 1500-tallet, der forrige år blev fundet under en parkeringsplads i Leicester i Midt-England, vitterlig indeholder liget af den sagnomspundne konge, der døde i 1485.
Men nærmere undersøgelser af kongens arvemasse afslører nu, at hvor Richard 3.'s mødrende ophav flugter med familietræet, så er det blå blod blevet fortyndet på fædrene side.
Det skriver den britiske avis The Telegraph.
Dna-resultaterne peger på en kongelig sex-skandale i middelalderen, som kan kompromittere dele af den britiske kongerække.
- Allerførst skal vi lige skynde os at sige, at intet tyder på, at hendes majestæt (dronning Elizabeth 2., red.) ikke har krav på tronen, siger Kevin Schurer, professor i engelsk lokalhistorie ved universitetet i Leicester til avisen.
- Der er 19 led, hvor kæden kan være blevet brudt, så det er statistisk set mere sandsynligt, at det skete på et tidspunkt, hvor det ikke betød noget. Der er dog dele af kæden, hvor det kan rejse spørgsmålstegn ved retten til tronen, hvis kæden er blevet brudt, siger han med henvisning til det berømte kongehus Tudor, der sad på tronen fra 1485 til 1603.
Genetisk viderefører fædre en kopi af deres y-kromosomer til deres sønner. Det betyder, at Richard 3. og hans far Edward 3., der døde i 1377, skal dele dna. Ligesådan skal andre efterkommere af Edward have den samme dna som Richard.
Men det er der, hvor forskerne har opdaget, at pengene ikke passer genetisk. Og dermed tyder alt på, at der ligger en lyssky kongelig affære bag et af 19 mandlige slægtled i middelalderen.
Historikerne har ud fra samtidige rygter rettet luppen mod to hovedmistænkte som værende uægte sønner. Det drejer sig om Edwards søn John af Gaunt, på dansk Johan af Gent, der var hertug af Lancaster og døde i 1399 og Richard, jarlen af Cambridge, der var Richard 3.'s bedstefar på fædrene side.
- Der er en sejlivet historie om, at Richard, jarlen af Cambridge, ikke var Edmunds, hertugen af York, søn, siger Mark Ormrod, middelalderhistoriker ved universitet i York til The Times.
Flere skribenter i 1400-tallet omtalte Edmunds hustru prinsesse Isabella som et "flygtigt" pigebarn, fortæller Ormrod.
Dertil peger en note i et manuskript af Geoffrey Chaucer, der betragtes som engelsk litteraturs fader, på, at hans digte The Complaint of Mars og The Complaint of Venus handler om en udenomsægteskabelig affære mellem Isabella og en mand ved navn John Holland.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.