Stive fingre, følelsesløse tæer og læber, der bliver begyndende blå.
Der er intet værre end at fryse om vinteren.
Men faktisk er en overraskende faktor med til at holde dig varm.
- Hvis man skal koge det ned til én pointe, så er luft næsten den vigtigste faktor, siger Troels Matz, der er friluftsnørd, mangeårig hundeslædeguide og marketingskoordinator i Spejder Sport.
Eller sagt på en anden måde: din krop afgiver hele tiden varme. Og jo bedre du holder på den, jo bedre står du imod kulden.
Så vælg gerne lag på lag, og gå efter tøj, som ikke sidder alt for stramt, siger Charlotte Fischer, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil.
- Derudover skal man vide, at nogle materialer har bedre isoleringsevne end andre, siger hun.
Højdespringeren er uld, lyder svaret enstemmigt fra eksperterne.
Uld leder varmen, isolerer optimalt og varmer, selv om det bliver fugtigt af sved. Desuden har uldfibrene en krøllet struktur med mikroskopiske luftlommer, som netop holder på kropsvarmen.
Vælg gerne lag på lag, og gå efter tøj, som ikke sidder alt for stramt. lyder rådet. (Foto: Unsplash)
Gå efter så høj en uldprocent som muligt. Mange produkter er iblandet andre materialer, men selve uldprocenten skal helst ikke under 50 procent.
- Til gengæld kan man sagtens gå efter en finere kvalitet såsom merinould, hvis man selv eller børnene synes, at det andet kradser, siger Charlotte Fischer.
Hvis du primært fryser, når du står stille eller venter på bussen, er dun også en mulighed.
- Med dunjakken kan du springe lag-på-lag-princippet over og bare smide jakken, når du kommer ind på kontoret. For dunjakken er så varm, at du kan nøjes med en skjorte under, siger Troels Matz.
Dun har nemlig også en høj isoleringsevne.
Til gengæld har det nogle udfordringer, når det ikke bruges i fjeldklima, men derimod i fugtigt, dansk vintervejr.
Dun mister nemlig sin isoleringsevne, når det bliver vådt.
- Dunfibrene vil simpelthen klaske sammen, så her kommer fibermaterialerne i spil som en tredje mulighed. Fiber er groft sagt en efterligning af dun, men forskellen er, at det varmer, selv om det er vådt, siger Troels Matz.
Tjek fiberproduktets isoleringsevne.
Dette vil typisk stå angivet inde i produktet.
- Bamsefor eller fibervat kan sagtens være tykt og se varmt ud - uden at være det, siger Charlotte Fischer.
Fibervat og fleece er nemlig en bred betegnelse.
Derfor vil der også være forskel på, hvor meget luft der er mellem fibrene - og dermed: hvor godt tøjet holder på varmen.
- Hvis det eksempelvis er en jakke, skibukser eller termobukser vil yderlaget også spille en rolle. Derfor tester man det i kombination, og det vil stå angivet som en samlet isolationsevne, siger Charlotte Fischer.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus