Storstrømsbroen er for vigtig til at skulle udsætte for et politisk sammenbrud i forhandlingerne. Derfor må politikerne prøve igen.
Sådan siger branchedirektør Michael Svane, fra DI Transport, efter netop forhandlingerne om en ny Storstrømsbro brød sammen torsdag.
- Uenigheden betyder, at nødvendige beslutninger forsinkes og udskydes. Vi skal have parterne tilbage til forhandlingsbordet, siger han.
Der kan investeres 30 milliarder kroner ekstra i infrastruktur indtil 2020, hvis de offentlige udgifter prioriteres rigtigt, vurderer DI.
- Sorteper ender hos erhvervslivet, som er dybt afhængige af mobilitet og infrastruktur.
- Forbedring af infrastrukturen er øverst på virksomhedernes ønskeseddel, og der er behov for en plan for investeringer i infrastruktur, siger Michael Svane.
Planen skal ifølge ham både rumme udbygning af vejnettet og den øvrige trafikale infrastruktur.
/ritzau/