Først udtrykte lokalpolitikerne i trekantområdet skepsis over for regeringens ønske om at lave en ny bro over Vejle Fjord for at opfylde målsætningen om hurtigere togdrift i Danmark og timedrift mellem Odense og Aarhus.
Og nu er det så Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der ønsker andre løsningsmodeller på bordet.
Det oplyser transportordførerne i de to partier efter fredagens første møde om, hvordan togfondens 28,5 milliarder kroner skal bruges.
- Vi er skeptiske i forhold til at bruge de 4,3 milliarder kroner på denne her løsning, så det har vi stillet spørgsmål til og krævet andre alternativer bragt i spil, og det må vi så se på, siger Dansk Folkepartis Kim Christiansen.
- Det er mange penge at bruge i forhold til en tidsbesparelse på otte minutter, og så gør man samtidig det, at man kobler et stort område af, altså hele Vejleområdet, og det er et forhold, vi med ind i til forhandlingerne, siger han.
/ritzau/