?Borgeren i centrum’. Det er overskriften på den kommunalreform, som regeringen med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen fra årsskiftet gennemfører i Danmark. Drivkraften bag reformen er at fjerne de mange bureaukratiske led og flytte ansvaret tættere på borgernes behov. Efter strukturkommissionens anbefalinger, et folketingsvalg og forhandlinger med mere eller mindre modvillige oppositionspolitikere kunne indenrigsministeren endelig præsentere et nyt Danmarkskort i marts 2005.

Formålet med at lægge kommuner sammen var at rydde op i en gråzone af bureaukrati, og regeringen så desuden en økonomisk gevinst i form af besparelser. Som når et kærestepar flytter sammen og kan spare det ene avisabonnement væk, skal de nye storkommuner spare en masse i administration og kundeservice.

Modstanderne mod kommunalreformen har fokuseret på, at nærdemokratiet er i fare, når politikere og borgerservice rykker længere væk fra lokalsamfundene. Mange faggrupper er skeptiske over for, om de nye kommuner har den nødvendige ekspertise på de nye områder, som de overtager ansvaret for. I mange tilfælde vil de konkrete konsekvenser af reformen først være klare om halve – eller hele – år.

Vi har forsøgt at give nogle bud på, hvad der er de værste og bedste scenarier, der tegner sig.

Det sociale område:

For hjemløse, handicappede eller andre grupper på det sociale område rykker ansvaret fra amterne et niveau ned til kommunerne, så det fremover er dem, der skal varetage grupper med tunge sociale problemer. Det kan give den fordel, at institutionerne rykker tættere på de politiske beslutninger, så sagsbehandlerne får større kontakt med de udsattes miljø.

Ulemperne kan være, at når små kommuner overtager store og meget dyre institutioner kommer økonomien til at styre. Det kan betyde, at eksempelvis DAMP-børn bliver placeret på et sted for voldelige unge, og det vil svare til at anbringe en nyrepatient på en fødeafdeling.

En anden ulempe kan være, at afstanden fra det miljø, som børn og unge bliver fjernet fra, bliver mindre. I stedet for at blive anbragt 150 kilometer fra sit hjem kan en 15-årig voldelig dreng blive anbragt 50 kilometer fra hjemmet, og så er risikoen større for, at han falder tilbage i sine gamle mønstre.

Sundhed:

Danmarks 80 sygehuse flyttes fra amterne til regionerne, og det kan give den fordel, at de lægelige specialer bliver samlet på færre sygehuse. Så når fru Hansen skal have indopereret en ny hofte, kan den blive sat i af dygtigere folk, fordi specialisterne er samlet på færre sygehuse.

Til gengæld kan fru Hansen opleve at få længere til sygehuset, fordi det lokale sygehus ikke længere tilbyder alle slags operationer. Desuden reduceres antallet af skadestuer, og så kan patienter med alvorlige skader få op til 100 kilometer til skadestuen. Hvis du falder på cyklen eller vrider om på anklen, vil det dog stadig være muligt at få hjælp til småskader lokalt, og der vil kommer flere lægeambulancer.

En mindre gren af sundhedsområdet er genoptræningen og forebyggelsen, som rykker fra sygehuse og amter ud til kommunerne. Når fru Hansen kommer hjem fra sygehuset med en ny hofte, er det derfor kommunen, der får ansvaret for at genoptræne hende. Fordelen er, at kommunerne får incitament til at gøre fru Hansen hurtigere rask for blandt andet at undgå udgifter til eksempelvis mere hjemmepleje. Og desuden er det en fordel for fru Hansen, at genoptræningen ligger tæt på hendes hjem.

Ulemperne kan være, at genoptræningen bliver spredt så meget, at udviklingen og forskningen går i stå, og så kan fru Hansen stå tilbage med utidssvarende faciliteter, som er bemandet af ansatte, der fagligt halter.

Daginstitutioner:

Ansvaret for de knap 8.000 børnehaver, vuggestuer og andre daginstitutioner i Danmark bliver fortsat i kommunerne. Alligevel vil mange børn og deres forældre mærke reformen.

I kommuner, der lægges sammen med en eller flere andre nabokommuner, skal blandt andet taksterne ensrettes, og mange steder har man forsøgt at mødes på midten.

Nogle forældre vil opleve, at der kommere lavere takster, flere pædagoger per barn eller mindre forældrebetaling. Andre forældre vil opleve det som dyrere og dårligere for deres børn. Der er endnu ikke et samlet overblik, men ifølge Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, vil en fjerdel af de sammenlagte kommuner vælge et lavere serviceniveau i institutionerne, mens resten forbliver uændret eller skruer op for pengene til børnene. I kommuner, der ikke lægges sammen, forventes ikke de store ændringer.

Ældre:

Mellem 200.000 og 250.000 ældre bor på plejehjem eller i en ældrebolig i Danmark og får dermed hjælp af kommunen til eksempelvis rengøring og personlig pleje. Ældreområdet bliver, hvor det hidtil har været, nemlig i kommunerne. Men de ældre danskere i sammenlagte kommuner bliver alligevel ramt af af reformen. Ligesom på børneområdet skal der harmoniseres, når to kommuner lægges sammen, og det betyder både fordele og ulemper for de ældre.

Ifølge Ældresagen vil 30 procent af kommunerne skære i rengøringen, mens kun 15 procent vil skyde flere penge i rengøringen til de ældre. Lige mange kommuner vil sænke som hæve niveauet for den personlige pleje, der blandt andet omfatter hjælp til bad og toiletbesøg. I nogle kommuner vil de ældre ikke længere få varm mad hver dag, men i stedet modtage et antal vakuumpakkede retter en gang om ugen.

Kultur:

Børnene i Videbæk kan endelig få lov til at lære at spille saxofon efter kommunalreformen. Videbæk er blandt de 14 kommuner, hvor børnene i dag ikke kan lære at spille på et instrument, men efter reformen bliver det lovpligtigt for alle kommuner at drive en musikskole. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, om de vil styrke undervisningen på ét centralt sted eller oprette mere undervisning lokalt. Dansk Musikskolesammenslutning, DAMUSA, glæder sig over, at flere musikskoler udvider driften, og at alle børn nu – formelt – får tilbud om musikundervisning. Men foreningen frygter, at de nye storkommuner ikke vil bruge flere penge på musikskolerne, så børnene i Videbæk alligevel ikke kommer til at spille på saxofon, fordi der er for langt til den nærmeste musikskole.

Gymnasierne:

I november var der åben talkrig mellem gymnasierne og undervisningsminister Bertel Haarder (V). Gymnasierne overgår 1. januar til selveje, så de overtager ansvaret for pengekasserne fra amterne. Det fik både lærere og elever til at påstå, at der kommer udgifter for 350 millioner, som staten ikke dækkede. Konsekvensen af de manglende millioner var, at der skulle proppes flere elever i klasserne. Bertel Haarder fik overbevist rektorerne og partierne på Christiansborg om, at der var penge nok. Og så vil fremtiden vise, om gymnasierne kan finde ud af at styre økonomien selv.

Folkeskoler:

Det er fortsat kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen ligesom før reformen. Men selv om ansvaret ikke flyttes, kan kommunalreformen godt få konsekvenserne for eleverne i den danske folkeskole. Ifølge kommunalforsker Roger Buch vil det være sværere for indbyggerne i de små landsbyer at overbevise politikerne i den store by 30 kilometer væk om, at den lokale skole skal bevares, hvis der skal spares. Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelse i efteråret, der viser, at 404 lærerstillinger skal spares væk næste år. Ifølge lærernes formand, Anders Bondo Christensen, skyldes det delvist stramme budgetter i kommunerne og delvist en harmonisering mellem forskellige kommuner i den nye struktur, hvor nogle kommuner har brugt færre penge på folkeskolen end andre.

Miljø

Det bliver kommunerne, der overtager miljøområdet fra amterne. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har de større enheder i amterne hidtil været bedre klædt på fagligt til at afgøre miljøspørgsmål. Foreningen frygter, at kommunerne først og fremmest vil tænke på de lokale hensyn – og glemme regionale og nationale hensyn – når de skal beskytte natur og miljø. Men ifølge miljøminister Connie Hedegaard (K) vil en del af miljømedarbejderne fra amterne flyttes til kommunerne, så de kan opbygge en tilstrækkelig ekspertise.

Kilder:

Danmarks Lærerforening, Danmarks Naturfredningsforening, BUPL, Dansk Musikskolesammenslutning, Ældresagen, Dansk Institut for Folkesundhed, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge, Videns- og formidlingscenteret for socialt udsatte og kommunalforsker Roger Buch med flere.