Høje temperaturer og kraftig vind er gode forudsætninger for en skovbrand, men det er dårligt nyt for indbyggerne i den amerikanske by Rowena, der måtte forlade deres 275 huse onsdag aften.
450 brandmænd forsøgte at holde branden væk fra Rowena og andre beboede områder i det centrale Washington, hvor skovbranden har været i gang siden lørdag. Branden blev startet af et lynnedslag i den tørre natur, og siden har flammerne bare bredt sig.
De 14.000 indbyggere i byen The Dalles kan bekymret følge med i røgen og brandens udvikling, selv om de stadig er ti kilometer væk fra den store skovbrand.
Og der er flere skovbrande i gang i staten Washington, ligesom Californien sydpå er hårdt ramt af flere kraftige brande, der allerede har brændt huse ned.