Et af livets helt store spørgsmål er, hvad der sker, når man dør. Det er af naturlige årsager virkelig svært at få svar på, men nogle få, der har oplevet døden, og er vendt tilbage til livet, har prøvet at forklare, hvordan de oplevede mødet med døden.
Der er desværre ikke noget entydigt svar på, hvad der sker når livet slutter. Det står klart efter de genoplivede beskriver deres oplevelser på det sociale medie Reddit.
Som en bog
Mange har sikkert hørt, at livet skulle passere revy, ved det sidste åndedrag. Det kan der være noget om.
– Jeg kan huske, at jeg tænkte over mit liv, men det var ikke som en montage. Mere som om jeg flittigt bladrede gennem en bog og uddrag stod ud her og der, skriver en ifølge The Mirror, der beskriver døden som at være ude i rummet.
– Jeg vågnede op i noget, der lignede rummet, men der var hverken stjerner eller lys. Jeg var heller ikke vægtløs. Jeg var bare der. Jeg hverken frøs eller svedte – eller var sulten eller træt - bare fredelig og neutral. Jeg vidste, at der var lys og kærlighed et sted i nærheden, men jeg havde ingen trang eller behov for at gå til det med det samme, skriver Reddit brugeren.
Helt sort
Andre har også oplevet en fredelig følelse i forbindelse med døden.
– Den værste del af det hele, når man ser tilbage, er, hvor fredeligt det føltes. Det var som at ønske at trykke på snooze-knappen på dit vækkeur kl. 7 om morgenen, husker en.
En anden oplevede absolut ingenting.
– For mig var det som et blackout. Uden drømme, uden syner. Bare ingenting.
Mødte afdød bror
Mens nogle altså oplever døden som en form for søvn, har andre haft helt andre oplevelser på den anden side af livet.
Efter en trafikulykke svævede en motorcyklist mellem liv og død. Han blev kastet af motorcyklen i høj fart og før ambulancen nåede fra, husker han, at hans afdøde bror prøvede at vække ham.
– Jeg kan huske, at jeg lå fortovet og der blev langsomt sort og stille. Den eneste grund til, at jeg ikke faldt i søvn, var fordi jeg hørte nogen råbe, ”tag dig sammen! Kom nu mand, vågn op. Vågn op” mens nogen slog på min hjelm.
– Da jeg åbnede øjnene, så jeg min bror sidde på fortovet ved siden af mig. Det var underligt, fordi min bror døde af en overdosis for flere år siden. Den eneste anden ting, jeg kan huske, er ham, der kiggede på sit ur og sagde noget i retning af ”De vil snart være her” og derefter gik han væk.
Stod i en have
En anden Reddit-bruger beskriver sin død som at være i en have.
– Jeg kan huske en følelse af at blive suget baglæns, ekstremt langsomt, som at blive trukket gennem vand. Der var et mørke som falmede ind og ud.
– På et tidspunkt falmede det ind igen, og jeg stirrede ud på en have. Det var ikke fyldt med blomster, bare støv og ujævnt græs. Der var en legeplads med en dreng og en pige. Det er svært at beskrive, men jeg fik en fornemmelse af, at jeg kunne vælge, om jeg ville blive eller forlade det, forklarer hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.