Det frække kunsttyveri: Se museets fotos af de mistænkte
Avisen.dk's redaktion
Egon Olsen fra Olsen Banden kunne godt have udtænkt det frække kunstkup, der 16. juli ramte Ny Carlsberg Glypotek i København. Busten 'Manden med den brækkede næse' blev stjålet af to tyve, der ganske ubemærket gik ind på museet og puttede den hundedyre buste i en pose. Dens værdi anslås til to millioner kroner. Dagbladet Politiken skriver i dag om tyveriet af statuen, der anses for at være blandt den berømte billedhugger Auguste Rodins hovedværker. I dag valgte Københavns Politi at offentliggøre overvågningsfotos af de formodede gerningsmænd. Foto: Glyptoteket
Fotoet her er taget 16. juli - altså på dagen, hvor tyveriet fandt sted. Her ses begge de to mænd, som politiet formoder står bag kuppet. Hvorfor sagen ikke er blevet omtalt før, vil Glyptoteket ifølge Politiken ikke oplyse. Foto: Glyptoteket
Her er den ene formodede gerningsmand på vej ind på museet 16. juli. Politiet beskriver ham som lys i huden, østeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, 170-175 cm, vigende hage, kort mellemblond hår, iført lys grå-blå kasket og med briller. Foto: Glyptoteket
Tyveriet tog kun 12 minutter, oplyser Politiken i dag. De to mænd gik målrettet efter deres bytte. Mændene var klædt på, så de lignede turister. Den af de to gerningsmænd tog ifølge Politiken en pose op af sin taske, og så afmonterede tyvene ellers den 25,5 centimeter høje buste og lagde den i posen, mens der ikke var andre end dem i Rodin-salen. "Hæsligt," kalder Glyptotekets direktør Flemming Friborg tyveriet. Foto: Glyptoteket
Endnu et foto af en af de formodede gerningsmænd på dagen, hvor kuppet blev udført. Politiet beskriver ham som lys i huden, østeuropæisk af udseende, almindelig af bygning med vom, 170-175 cm, hulkindet og med kort mørkt hår. Foto: Glyptoteket
Endnu et foto af en af de formodede gerningsmænd. Da busten blev stjålet, lød der ingen alarmer. Ifølge artiklen i Politiken havde gerninsgmændene på rekognosceringsturen sørget for at ødelægge den. Foto: Glyptoteket
Se næste billeder