Det tog 12 minutter for to kunsttyve at stjæle en værdifuld bronzebuste af Auguste Rodin fra Ny Carlsberg Glyptotek 16. juli, skriver Politiken torsdag.
Under tyveriet, som fandt sted i museets åbningstid, gik to gerningsmænd målrettet mod museets Rodin-sal, der rummer mange af den franske billedhuggers hovedværker. Her lykkedes det tyvene at fjerne kunstværket 'Manden med den brækkede næse' fra søjlen, det var monteret på, komme busten i en pose og forlade det københavnske museum igen, uden at hverken vagter eller gæster opdagede tyveriet.
"Det er hæsligt", siger museumsdirektør Flemming Friborg til Politiken. "Vi har mistet et vigtigt værk i samlingen".
Museumsdirektøren vil ikke sætte pris på den 25,5 cm høje bronzebuste, som Rodin modellerede i 1863. Men selv skrev den store franske billedhugger, at det var hans mest vellykkede modellering, og han støbte i sin levetid flere versioner. Den version, som det danske museum har haft i samlingen i 95 år, er de seneste år nået op på omkring 2 millioner kroner ved de internationale auktionshuse i London. Tyveriet er dermed et af de alvorligste danske museumstyverier i mange år, skriver Politiken.
(artiklen fortsætter under billedet)

Busten, som tyvene stak af med. Arkivfoto: Scanpix
"Tyveriet virker meget målrettet og organiseret", siger politikommissær Ove Randrup fra Tyveri- og Røveriafdelingen hos Københavns Politi til Politiken. Her samarbejder man med Interpol og Europol, fordi man vurderer, at tyveriet kan være internationalt organiseret.
"Gerningsmændene har været inde på museet at rekognoscere cirka en uge før selve tyveriet, og de må have haft kendskab til, hvad de stjæler. Det her er ikke drengestreger", siger Ove Randrup til Politiken.
The Art Loss Register i London, Storbritannien, forvalter verdens største private database over stjålne kunstværker. Her er man specialister i tendenserne på det illegale kunstmarked og har p.t. 128 efterlyste skulpturer af Rodin i databasen.
"De fleste kriminelle, der stjæler værker som dette, afvejer risikoen ved forbrydelsen mod den profit, som de kan indbringe, når man sammenligner med andre forbrydelser", siger direktør Julian Radcliffe til Politiken.
"Risikoen ved at blive fanget, idet man stjæler kunstværket, er lille, fordi museerne er nødt til at skabe en balancegang mellem sikkerheden og publikums adgang til værkerne. Men at omsætte værket til penge er straks sværere".