Skat
Skattepolitikken bliver et offensivt punkt for De Konservative og De Radikale. De Konservative vil have skatten sænket, og i disse dage bløder partiet sit krav op i håb om, at både Venstre og Dansk Folkeparti vil støtte. Nu er det ikke længere topskatten, der skal ned. Det kan også være lettelser for de lavest lønnede. Men det indbyggede problem er, at hver gang ordet skattelettelser kommer på bordet, så vil socialdemokraterne angribe og sige, at skattesænkninger betyder ringere velfærd.
De Radikale vil have en skattereform, der flytter beskatningen fra arbejde til for eksempel ejerboliger. Socialdemokraterne har lovet, at de vil videreføre regeringens skattestop – uden skattesænkninger – efter næste valg, men regeringen vil tegne billedet af, at det ikke kan lade sig gøre, fordi hverken SF eller de radikale er med på den idé. Så vil socialdemokraterne have magt, så er de nødt til at droppe deres skattestop.
Udlændinge
Udlændingeområdet har de seneste valg været omdrejningspunkt for valgkampen. Helt så stor betydning får den ikke ved det kommende valg, vurderer de fleste, men det bliver et vigtigt tema. Dansk Folkeparti vil slå hårdt på yderligere initiativer i den ene retning, imens De Radikale vil slå hårdt på initiativer i den modsatte retning.
Oppositionen uden om Dansk Folkepart er dog hæmmet på udlændingedebatten. For det første støtter et flertal i befolkningen en stram udlændingepolitik, og for det andet bliver det voldsomt svært for særligt socialdemokraterne og de radikale om at blive enige. For eksempel om 24-årsreglen og behovet for en stram kurs over for antallet af indvandrere i Danmark. SF vil gøre alt for at slå på oppositionens fællesnævnere, om ikke andet for at fjerne fokus fra uenighederne. Samtidig vil oppositionen grave i uenighederne mellem K og DF. De Konservative vil have en "mere menneskelig" indvandringspolitik og konflikten med Dansk Folkeparti har været voldsom. Lige nu forsøger partierne at finde ud af, hvordan de kan få denne konflikt i baggrunden.
Miljø/klimapolitik
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er de eneste, der allerede nu har placeret miljø og klimapolitikken som officielt omdrejningspunkt i deres kampagner. Men de bliver langt fra de eneste. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i foråret satset hårdt på en miljøvenlig profil, fordi han med sine egne ord var træt af, at det altid var venstrefløjen, der var de gode’.
I sidst uge lancerede regeringen sin energipolitik, der skal bane vejen for flere vindmøller og bæredygtig energi. Socialdemokraterne kommer også til at beskæftige sig med klima, miljø og energipolitik, hvor de har offentliggjort et udspil, der går længere i brugen af vedvarende energi end regeringens. De Konservative skal udnytte miljøminister Connie Hedegaard maksimalt. Hun er i forvejen meget populær hos vælgerne, og hun kommer formentlig til at spille miljøkortet mere offensivt end Venstre, der formentlig har fremlagt miljøpolitikken for at hindre et gabende hul i partiets image.
Velfærd
Velfærd bliver formentlig det helt store tema ved et kommende valg. De store folkelige protester i efteråret har understreget, hvor vigtigt et spørgsmål, der er i befolkningen, og et utal af undersøgelser har vist, at forbedringer af velfærden topper danskernes ønskesedler til politiske forandringer. Velfærdsdebatten redede Helle Thorning Scmidts efterår, og det genrejste Socialdemokratiet, der var endt i en spiral af dårlige meningsmålinger og interne stridigheder.
Så Socialdemokraterne vil satse hårdt på at være det parti, der står for bedre velfærd frem for skattelettelser og fremstille Anders Fogh som en, der er skyld i forringelser i den offentlige service. Regeringspartierne vil omvendt forsøge at overbevise vælgerne om, at oppositionens politik er økonomisk uforsvarlig og urealistisk. For eksempel vil regeringen kræve svar på, hvordan socialdemokraterne vil skaffe flere offentligt ansatte, når der er mangel på arbejdskraft.
Hvis økonomien fortsat går godt, vil det især være de nære velfærdstemaer som kvaliteten i daginstitutioner, ældreplejen og skolerne der kommer på dagsordenen.
Velfærd er også en af SF’s mærkesager, og de vil især kæmpe for flere penge til de menneskenære områder som sundhedssektoren, ældre og skoler. Samme ståsted har Enhedslisten, der mener, at der er penge nok til, at den offentlige service kan blive langt bedre, og at de sociale ydelser kan hæves for at modvirke stigende ulighed i det danske samfund.
Midt i skænderiet vil regeringspartierne forsøge at overbevise befolkningen om det faktum, at regeringen rent faktisk bruger flere penge på velfærd end socialdemokraterne gjorde før Anders Fogh Rasmussen kom til magten. Han skal også overbevise befolkningen om, at hans kommende kvalitetsreform vil tilfredsstille befolkningens forventninger til velfærdsstaten.
Lederskab
Anders Fogh Rasmussen er allerede nu gået i gang med at fremstille oppositionen som splittet og uden et klart alternativ til regeringens politik. Det vil også blive et tema, han vil forsøge at få ind i en kommende valgkamp. Han vil især slå på uenighederne i oppositionen om udlændinge og skat, hvor de to partier på ingen måde er i nærheden af hinanden. Det er stadig tvivlsomt, om S og R overhovedet kan samarbejde med hinanden i praksis.
Det efterlader SF i den lidt underlige rolle som mægler mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. I SF er strategien, indtil der findes en løsning, at fremhæve alle de punkter, hvor de tre partier kan enes.
Imidlertid har Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt en joker: Hun kan blive Danmarks første kvindelige statsminister.
Hun kan sælge de kvindelige værdier med overbevisning. Det har Anders Fogh Rasmussen langt sværere ved, og netop de tvivlende kvinder er meget afgørende for nøste valg. Hvor Fogh ved de sidste to valg har fremstået som den moderne statsministerkandidat i modsætning til først Poul Nyrup Rasmussen og siden Mogens Lykketoft, er det nu Helle Thorning-Schmidt, der er yngst og kan virke som den mest moderne leder.
Jokerne
Alt kan ske i en valgkamp. Anders Fogh Rasmussen kan i et forsøg på at tiltrække de kvindelige vælgere lancere meget konkrete familiepolitiske tiltag på samme vis, som da regeringen i 2001 lovede et års barsel og ved det seneste valg garanterede billigere daginstitutioner. Fra oppositionens side vil både Socialdemokraterne og de radikale forsøge at bringe globaliseringen og spørgsmålet om, hvordan Danmark skal klare sig i fremtiden med udflytning af arbejdspladser og stigende international konkurrence på dagsordenen. Den stigende ulighed bliver også et tema, som Socialdemokraterne vil slå sig op på i en valgkamp.
Uddannelsespolitik vil også dukke op i valgkampen som en del af velfærdsdiskussionen. SF har meldt en bedre folkeskole ud som et konkret valgtema.
Der er ingen tvivl om, at regeringen vil gøre sit yderste for at have trukket de danske styrker ud af Irak inden næste valg. Udenrigspolitik bliver sjældent en vindersag ved et folketingsvalg, selvom oppositionen gerne vil have situationen i Irak og Afghanistan på tapetet. Men det afhænger helt af situationen i de to lande.