Fik du aldrig skubbet de vise ord om privatøkonomi ind under huden på dine børn i en tidlig alder, så er det aldrig for sent at komme i gang.
Men i gang, det skal du.
- Privatøkonomi er tabubelagt, og det betyder, at der er rigtig mange unge, der skammer sig over deres økonomi og ikke får den hjælp, de har brug for, siger Frederik Giese, der er chef for projektet Plus på kontoen, som er et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.
Undlader du at tage dialogen, kan det skabe grobund for en presset økonomi, som mange døjer med i dag.
Dårlig økonomi skaber mistrivsel
En ny undersøgelse, foretaget af Kantar Gallup for det offentlige forbrugersite Rådtilpenge.dk, viser eksempelvis, at knap hver fjerde dansker ofte har en strammere økonomi i januar på grund af julen.
- Får man ikke støtte til sin økonomi som ung, kan det eksempelvis medføre mistrivsel, lavere livskvalitet, dårligere helbred, og gældsproblemer på længere sigt, forklarer Frederik Giese på baggrund af en række rapporter om unge mellem 18 og 30 år, som han har været med til at udarbejde.
Derfor skal du i gang med at tage snakken med dine teenagebørn, og en god anledning kan være, når børnene begynder at få et fritidsjob eller en anden indkomst, vurderer Louise Skjødsholm, der er sociolog og specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk.
De tre vise ord, som du bør forklare dem, er budget, lån og opsparing. Begynd eksempelvis med at lave et simpelt budget sammen med dem, hvor I skriver ned, hvor meget der kommer ind, hvor meget der bliver brugt, og hvad der kan blive sparet op.
Undgå at tage styringen ved at diktere, hvad de må og ikke må bruge deres penge på.
- I stedet skal man hjælpe dem med at forstå mekanismerne i, hvordan en økonomi kører rundt, forklarer hun.
Lær dem at prioritere
Lær desuden dine børn at prioritere, og sørg for at give dem redskaber til at blive gode forbrugere. Eksempelvis i forhold til at sammenligne priser, gå efter nedsatte varer eller købe og sælge brugte ting.
Og apropos brugt, så bør også du lære dem, at når pengene er brugt op, så er der ikke flere.
- Man skal ikke gøre dem en bjørnetjeneste ved at give dem de penge, de mangler, for så lærer de, at der altid er en kasse åben, siger Louise Skjødsholm.
Husk, at det er en proces, som de unge ikke har styr på fra dag ét. Vurder desuden hver enkelt barn, du har, for at se hvor meget du skal sætte ind. Nogle er mere impulsdrevne og har sværere ved at lære det, mens andre er mere fornuftige, afslutter hun.
/ritzau fokus/
Af Karen Würtz Klærke, Ritzau Fokus