Det virker som et kæmpe paradoks.
På den ene side er vi i de nordiske lande verdensberømte for vores stærke og lighedsskabende velfærdsmodel.
Den sikrer ikke bare et finmasket sikkerhedsnet under os, hvis vi bliver syge, mister vores arbejde eller på anden måde har brug for hjælp. Den mindsker også de økonomiske og praktiske barrierer for at få børn i form af lang barselsorlov, gode pasningsmuligheder og høj grad af ligestilling mellem kønnene.
På den anden side rasler fertiliteten ned i et faretruende og dramatisk tempo. Den har nu nået et rekordlavt niveau i alle de nordiske lande. Kun i nogle få år i 1980'ernes Danmark har der været tilsvarende lave niveauer.
Med de nuværende fertilitetsrater vil befolkningerne i Danmark, Sverige og Norge skrumpe med flere millioner indbyggere de kommende årtier. Om cirka 70 år – godt og vel et par generationer – vil Nordens befolkning være halveret.
Det viser nye beregninger, som en af Danmarks førende eksperter på området, professor i epidemiologi og biodemografi Rune Lindahl-Jacobsen fra Syddansk Universitet, har lavet for Mandag Morgen.
- Vi står over for nogle store samfundsmæssige udfordringer, der handler om, hvordan vores velfærdssamfund skal fungere i fremtiden, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
Antallet af danskere vil i 2092 været skåret ned fra de nuværende knap seks millioner til tre millioner. Få år efter vil Sverige og Norge opleve det samme. Så vil den nuværende svenske befolkning på 10,5 millioner og norske på 5,5 millioner også være halveret.
Finland er lidt foran og vil ramme tre millioner allerede i 2083. Island vil først være halveret i 2105.
Hans beregninger er baseret på de nuværende tal for fertilitet og middellevetid samt en præmis om, at der ikke vil være nettoindvandring.
- Fertiliteten har været lav i mange år. Men hidtil er vi blevet reddet af indvandring. Det kan vi ikke fortsætte med, da fertiliteten i resten af verden nu også er lav. Så vi står med et kæmpe problem, som vi har svært ved at finde løsninger på, siger han.
Uden befolkningstilgang udefra kræver det knap 2,1 barn per kvinde at opretholde befolkningstallet i et land.
Det er ingen af de nordiske lande i nærheden af.
Med en fertilitet på 1,5 barn i snit i Danmark er det kun Island, der har en højere fertilitet blandt de nordiske lande.
Der er mange og vidt forskellige årsager til, at kvinder i Norden får færre børn i dag. Men forskerne famler i blinde for at finde de løsninger, som kan banke børnetallet i vejret. For som Rune Lindahl-Jacobsen udtaler:
- “Lige så mange fertilitetsforskere, sociologer, demografer og økonomer der er – lige så mange gode bud er der på årsagerne til den lave fertilitet. Men realiteten er, at ingen af os ved, hvor stor indflydelse de enkelte faktorer har hver især. Og det er et problem, hvis vi vil have politikere til at gøre noget ved det.
I Norden er den faldende fertilitet i høj grad et resultat af, at flere forbliver barnløse. I Danmark er sandsynligheden for at få første barn faldet med hele 23 procent siden finanskrisen i 2008, mens sandsynligheden for andet barn faktisk er steget.
Der er i disse år et markant voksende gab mellem antallet af barnløse kvinder og antallet af kvinder med to eller flere børn.
For at få mere gang i fødestuerne på hospitalerne har regeringen i løbet af det seneste år hævet antallet af forsøg i det offentlige sundhedsvæsen til kvinder i fertilitetsbehandling og har også fjernet egenbetalingen til barn nummer to.
Sidstnævnte kommer bare ikke til at rykke noget markant, mener forskningsprofessor Peter Fallesen fra Rockwool Fonden.
- Lovgivningen vil primært gavne dem, der i forvejen har mange penge, fordi det er dem, som i forvejen gør brug af ordningen til første barn. Så man flytter sådan set bare noget fra det private regi over i det offentlige,” siger han.
Læs hele artiklen her
Mandag Morgen