Demonstranter kan gå fri

Politifolk står over for en enorm opgave, når de skal bevise, at 270 demonstranter brød loven ved urolighederne på Nørrebro.

Læs også: 
Naboerne opgiver Ungdomshuset
De værste udenlandske bøller slap væk

Kaotiske scener, brosten flyvende gennem luften og maskerede demonstranter i hundredevis har gjort politiets arbejde vanskeligt, når beviserne mod de 270 demonstranter skal findes.

273 blev anholdt efter demonstrationen på Nørrebro lørdag, men kun tre blev varetægtsfængslet, og det kan blive svært at få resten af de anholdte dømt, siger Jørgen Lougart, formanden for Den Danske Dommerforening og dommer i Københavns Byret.

»Det er ikke umuligt for politiet at bevise, at demonstranterne har gjort noget ulovligt, men de kaotiske scener har vanskeliggjort arbejdet for politiet. Derfor kan man godt sige, at hvis bare man er mange nok, kan man skjule sig i mængden, og så er risikoen for at blive dømt noget mindre, fordi politiet har sværere ved at finde beviser. Det samme ses ved optøjer ved fodboldkampe, hvor 50 bliver anholdt, men kun fem bliver dømt,« siger Jørgen Lougart, der trækker tråde tilbage til 18. maj-urolighederne, hvor politiet fik en stribe demonstranter dømt, men langt fra dem alle.

De ved Københavns Politi godt. Derfor skal blandt andet videoklip, tv-optagelser og fotos fra aviserne bruges som fældende beviser mod de mange demonstranter, siger politianklager ved Københavns Politi Michael Jørgensen.

»For hver enkelt anholdt skal vi bevise, at han eller hun har kastet den sten eller smadret den rude. Det er en stor opgave, men det kan lade sig gøre med videoklip, billeder fra eksempelvis aviser og politimanden eller andre vidners forklaring,« siger Michael Jørgensen.

Men da de fleste af demonstranterne lignede hinanden i påklædningen eller var maskeret, kan det være svært at bevise, at lige præcis den demonstrant kastede den sten, erkender han.

»Hvis der kun er en politimand som vidne til, at en demonstrant har kastet en sten, og demonstranten nægter sig skyldig, gælder politimandens forklaring som udgangspunkt højere, fordi politimanden er under straffeansvar,« siger Michael Jørgensen, der dog understreger, at hvis politimanden bare er det mindste i tvivl, kommer det demonstranten til gode.

Men at retten skulle tro mere på politifolks forklaringer end demonstranternes er ikke rigtigt, siger Jørgen Lougart.

»Det er en skrøne, at retten tror mere på politifolk. Vi skal vurdere, hvilken forklaring der er mest troværdig, hvis det er ord mod ord. At en politimand så er mere trænet til at iagttage og koncentrere sig under uroligheder er selvfølgelig en hjælp, men vi tror som udgangspunkt ikke mere på politimanden end på andre vidner,« siger dommerforenings formand.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.