Det er for nemt bare at kalde børnefamilier forkælede, når de råber op om, at balancen mellem arbejde og familieliv er skæv. I stedet bør vi tage dem alvorligt.
Det skriver Helle Rosdahl Lund, som er direktør for "Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv" i et debatindlæg på Politiken.
For nyligt var Rockwool Fonden ude og aflive myten om, at børnefamilier var for stressede - men problemet er, at tallene var fra en analyse fra 2008-2009, og meget har ændret sig siden, pointerer Helle Rosdahl Lund.
Så kom finanskrisen
Der var nemlig mange gode tiltag på danske arbejdspladser til at give ansatte mere fleksible forhold i starten og midten af 00'erne - men det satte finanskrisen en stopper for, fortæller hun.
"De efterfølgende år med frygten for fyring lagde også en naturlig dæmper på at udfordre arbejdstidens længde og tilrettelæggelse. Med andre ord faldt både den faktiske og oplevede mulighed for fleksibilitet for mange efter 2009. Samtidig er det i nogle typer af jobs og brancher, der på papiret har fleksibilitet, et selvmål at benytte den, hvis man ønsker forfremmelse," skriver hun blandt andet.
Samme antal timer - men vi må løbe hurtigere
En anden vigtig ting at huske er, at det ikke kun handler om antallet af timer, man arbejder, men også hvor meget energi arbejdet kræver.
På mange arbejdspladser i alle mulige brancher må de enkelte ansatte i dag løbe stærkere og løse flere opgaver end for få år siden, fordi der bliver sparet og omstruktureret. Derfor oplever flere at komme udkørte og trætte hjem, selvom arbejdstiden i sig selv ikke er blevet længere, gør Helle Rosdahl Lund opmærksom på i debatindlægget.