To gange er den 43-årige Sanne, der arbejder som klinikassistent hos en tandlæge i Fredericia, blevet slået ud af stress.

Og hun er er langt fra den eneste i sin branche, der har kæmpet mod stress.

I hendes fagforening, HK/Privat, har hvert sjette medlem været sygemeldt med stress inden for de sidste to år. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for fagforeningen. 

På sygehuset med stress

Anden gang Sanne blev klar over, at hun skulle sygemeldes med stress, var i sommeren 2012.

- Jeg er på vej hjem fra en festival, da hele min venstre side af kroppen begynder at ryste, siger hun til Avisen.dk.

Det udvikler sig til, at hele hendes krop dirrer og ryster ustyrligt, fortæller hun. Hun frygter, det er et hjerte- eller epilepsianfald og får ringet efter en ambulance.

På vej til sygehuset mister hun sin taleevne. Der går halvanden time, før hun kommer til sig selv igen. Lægerne mener, det er en stressreaktion, husker Sanne.

Den besked chokerer hende. På det tidspunkt har hun nemlig allerede været sygemeldt med stress en gang tidligere.

Alligevel føler hun sig to dage efter den voldsomme stressreaktion klar til at tage på arbejde igen.

- Det kom jeg heldigvis ikke, for det var jeg slet ikke klar til. Men når man selv er stresset, er man ikke altid opmærksom på de symptomer, man bør lægge mærke til, siger Sanne.

Manglede efteruddannelse

I ni år har Sanne arbejdet som klinikassistent hos to forskellige tandlægeklinkker. Begge de gange, hun er blevet sygemeldt med stress, havde hun næsten uendelige kræfter lige op til, fortæller hun.

- Man kører med 110 kilometer i timen både på arbejdet og hjemme. Man kan det hele og siger ja til alt. Der er ikke den ting, man ikke kan nå. Men man kan ikke slappe af. Man sover næsten heller ikke. Det var en flugt fra det, der kørte inde i hovedet, siger hun.

Selvom hun havde svært ved at mærke efter, når hun var ved at skubbe sig selv udover kanten, kan hun i bagklogskabens lys se, hvad der gik galt. Hun skulle varetage opgaver, hun ikke magtede.

- Der bliver forventet mere og mere af os. Jeg skulle både være på klinikken og samtidig ordne kontorarbejde, som jeg ikke havde kompetencer til, fordi jeg manglede kurser og opfølgende læring i de nye opgaver, siger hun.

Tog problemerne med hjem

Følelsen af utilstrækkelighed betød, at Sanne blev hurtig irritabel, fortæller hun.

- Hvis jeg for eksempel sad på kontor, og en kollega gav mig en besked, blev jeg enormt irriteret i stedet for bare lige at sige, vent lige et øjeblik, siger hun.

Det var ikke kun kollegaerne, der gav anledning til frustrationer. Sanne kunne også blive enormt irritabel på sine børn på 15 og 18 år, hvis de ikke gjorde, som hun synes, forklarer hun.

Og at frustrationerne fra arbejdet blev taget med hjem, mærkede hun især om natten.

- Jeg vågnede om natten og tænke, at nu måtte jeg huske den og den patient, forklarer hun.

På arbejde uden at være klar

Første gang Sanne gik ned med stress, var beskeden fra hendes chef kontant.

- Jeg fik at vide, at tandlægebranchen kun ville blive hurtigere, så jeg skulle overveje, hvad jeg egentlig ville fremover, siger hun.

Men Sanne var ikke i tvivl om, at hun ville blive ved med at arbejde som klinikassistent. Derfor var hun - uden at være blevet rask - tilbage på arbejde efter halvanden måned.

Det er almindeligt, at en stresssygemedling varer halvanden måned, ifølge undersøgelsen fra HK/Privat almindeligt. Den kortlægger nemlig, hvor hurtigt de stressramte er vendt tilbage til arbejdet.

Halvdelen af de stressramte var sygemeldte i en til seks måneder. Og for de flestes vedkommende – 42 procent – tog det én til tre måneder, før de var klar til at arbejde igen. 

Sanne startede op på deltid, men kunne ikke få tiden til at slå til. Konsekvensen var, at hun arbejdede næsten 37 timer hver uge alligevel, husker hun:

- Der er jo ikke nogen, der holder øje med dig, så jeg kørte bare på fuld blus igen, indtil jeg røg fuldstændig ned under gulvtæppet halvandet år senere.

Sat tilbage

Når 16 procent af de HK’er, der er privatansat har været sygemeldt med stress inden for en tidsramme på to år, vidner det om en uhyggelig tendens, mener arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat June Halvorsen.

- Det er alarmerende, fordi vi har mennesker, der bliver syge af at gå på arbejde. Det kan have store personlige omkostninger for den, der går ned med stress, siger hun.

For Sanne fik stressen alvorlige konsekvenser for hendes hverdag. I løbet af sin sygemelding udviklede hun en depression og social angst, som hun i dag er medicineret for. Hun mener selv, det er kommet som en følgesygdom til stressen. Og det har været en høj pris at betale, fortæller hun.

- Det er ikke så sjovt i de perioder, hvor jeg ikke kan gå ud at handle. Det er en rigtig øv-ting, men jeg føler mig frem. Nogle dage er bedre end andre, siger hun.

Selvom Sanne stadig har mén fra sine to sygemeldinger med stress, arbejder hun igen på deltid hos en ny tandlæge.

Men i dag bliver hun hurtigere udmattet og har svært ved at koncentrere sig. Derfor er hendes arbejdsopgaver blevet ændret, så hun har mindre patientkontakt og kontorarbejde.

- Jeg arbejder under evne. Det er ikke et ønskejob, men det er det, jeg formår nu, siger Sanne.

Savnede støtte fra leder

Sannes tidligere arbejdsplads tacklede hendes stress dårligt, mener hun. For det første har hun følt, at hendes tilstand blev negligeret. For det andet har hun oplevet mistillid fra sin tidligere chef.

- Min leder har ikke troet på, hvad jeg har sagt. Holdningen var, at jeg skulle tage mig lidt sammen. Han mente, der måtte være noget galt på hjemmefronten mellem min kæreste og jeg, siger hun.

Sanne mener selv, at hendes stressreaktioner havde en smule sammenhæng med hendes privatliv, men den arbejdsrelaterede stress var den værste belastning, vurderer hun selv.

60 pct. har set stress på arbejdet 

Mere en hver anden – 60 procent - af de adspurgte HK’ere i private virksomheder oplyser i undersøgelsen, at der i løbet af de seneste to år har været sygemeldinger relateret til stress på deres arbejdsplads.

Sanne mener, at der generelt er et problem på arbejdsmarkedet.

- Jeg har savnet, at det kommunale system samlede mig op med tilbud efter min sygemelding. Da jeg var raskmeldt, var jeg bare rask, og så var det ellers bare derudaf igen, siger hun.

Ifølge Sanne burde der være bedre kompensationsmuligheder fra det offentlige, så man ikke nødvendigvis skal tilbage på 37 timer. 

Sanne er et opdigtet navn, men Avisen.dk er bekendt med hendes identitet.