Der er byggeboble i Kathmandu og i flere år er den ene nye konstruktion efter den anden skudt op. Under jorden truer katastrofen. Men sikkerhed vil et enormt jordskælv ramme Nepals hovedstad, men ingen ved hvornår.

Groft sagt er ingen forberedt på den uvægerlige naturkatastrofe, bortset fra enkelte rige som den danske ambassade, der afventer en ombygning af sikkerhedsgrunde. Hovedbygningen for ambassaden skal spændes ind i et metalbånd, der skal forhindre en sammenstyrtning.

Risikozone

Historisk set sker et større jordskælv sådan cirka hvert 50-sindstyvende til 100 år. Sidste gang var i 1934, hvor en rystelse langt større end den grufulde i Haiti lagde hovedstaden i ruiner. Haiti var 7,4 på Richter-skalaen. Kathmandus var 8,4. Richterskalaen er sådan indrettet at en rystelse på 5,0 er 10 gange større end en på 4,0.

Skælvet i Nepal for 77 år siden svarer til energiudladningen i en 50 megaton stor a-bombe, den største nogensinde detoneret.

Geologer studerer nøje forholdene i Nepal og jordskorpen gennemgår netop de processer, der skaber jordskælv. I området vest for kathmandu har der ikke været store rystelser i flere hundrede år. Altså er naturen der en tikkende bombe.

Jordskorpen er opdelt i plader, der flyder oven på den smeltede undergrund. Pladerne bevæger sig, og Nepal ligger på et sted, hvor to plader fjerner sig et par centimeter om året fra hinanden. Det er opskriften på store rystelser. Truslen i Kathmandu, hvor der bor over to millioner mennesker, er betydeligt større end for Haiti. Her døde 250.000 mennesker.

[pagebreak]Byggeriet

Det koster ekstra at jordskælvssikre byggeriet og Nepal er et af verdens fattigste lande. Så der spares på materialerne og gamle bygninger bliver sjældent sikret. Ejeren af et nybyggeri forklarer, at jordskælvssikring er udelukket, fordi det fordobler prisen.

I øvrigt ligger Kathmandu i en gammel frugtbar floddal, hvor der ikke er fast undergrund at fæstne bygningers fundament til. Så selv om byggeregulativerne er helt i roden, er der kun få, der følger dem. De brugte materialer og metoder er ofte mindre end de bedste. Håndhævelse af regler sker ikke.

Udviklingen i Kathmandu går hurtigt, og mange nye mennesker flytter til hovedstaden. En god løsning på pladsproblerne i den tæt-bebyggede by med utallige gyder er at stable endnu en etage på et gammelt hus. Det forøger langt fra sikkerheden i tilfælde af et jordskælv.

Beredskab

Nepal har intet beredskab til katastrofe, når og ikke hvis den sker. Udenrigsministeriets rejsevejledning advarer således imod en forudset katastrofe. Titusindvis af døde, kvæstede og hjemløse vil stå uden hjælp. Liggende op ad Himalaya bjergkæden mod nord og med Indien som sydlig nabo, vil det være næsten umuligt at bringe nødhjælp frem hurtigt.

Forbindelserne til indien foregår via 24 broer, skriver tidsskriftet Udvikling. De vil formentlig styrte sammen under et jordskælv. Også Indien vil være ramt, skulle det værste ske.

Nepal forsøger hjulpet af internationale organisationer som Røde Kors og FN at få stablet det mest basale på plads. Internationale donorer som nabolandet Indien, forsøger at hjælpe. FN er ligesom Danmark i færd med at sikre sine egne bygninger i Kathmandu.