DET ER alligevel ret vildt, men, what the fuck, alt er vel muligt i Trump-æraen:
De 17 regeringsmedlemmer, som Donald Trump har udpeget, er så ekstremt rige, at deres samlede formue svarer til den samlede formue for den fattigste tredjedel af USA's hustande tilsammen!
Den ene dollar-milliardær efter den anden indtager ministerkontorerne. Wall Streets allerstørste aktører – Goldman Sachs, Citi Bank, Exxon et cetera – rykker nu ind i politik. Et par enkelte fattigrøve – altså folk, som kun er dollar-millionærer – er der også blevet plads til.
Trump giver fingeren til næsten alle etablerede politikere fra sit eget republikanske parti. Ud med karrierepolitikere. Ind med businessmen. Han siger, at han vælger dem, fordi de er de dygtigste, men det har nok også hjulpet, at de donerede store beløb til hans kampagne.
HER I Danmark har vi helt andre traditioner:
For det første udpeger statsministre stort set altid kun karrierepolitikere som ministre – uagtet at de ikke ved noget særligt om deres område. For det andet er der stor hemmelighed omkring, hvor store beløb partierne får af deres største sugardaddys.
Men hvad nu, hvis Danmark var Amerika? Hvad nu, hvis en meget succesrig dansk erhvervsmand havde stillet op til valget i 2015? Hvad nu, hvis denne person havde overrumplet alt og alle – pryglet gammelpolitikerne og vundet valget? Hvad så?
Lad mig tænke eksemplet igennem – og så se, hvordan en dansk regering kunne se ud:
MIT BUD på den forretningsmand, som er tættest på en dansk Trump – og lad os nu ikke drive sammenligningen for vidt – er Lars Seier Christensen. En totalt selfmade milliardær. Stifter af SAXO Bank, noget af en celebrity og en af de vigtigste personer i Liberal Alliance.
Hvad nu, hvis Seier i begyndelsen af 2015 havde besluttet sig for at udfordre Anders Samuelsen? Hvis han havde sagt, at der var behov for nyt blod i partiet? En ægte forretningsmand? Ikke bare en karrierepolitiker, men en, der kan gøre ’Danmark stærk igen’?
Kunne Seier så blive leder af LA? Måske, måske ikke. Lad os for eksemplets skyld antage, at han lykkedes. Kunne formand Seier så i en valgkamp med vingeskudte Lars Løkke Rasmussen, nybegynderen Søren Pape og levebrødspolitiker Kristian Thulesen-Dahl vinde og vinde stort?
Hvorfor ikke? Seier er veltalende, karismatisk, succesrig – og, ja, fræk som en slagterhund. Han er en helt blandt danske liberale – se bare hans enorme antal af følgere på sociale medier – og han ville (med nogen rette) kunne anklage de andre borgerlige for at være pampere.
Så, vupti, efter et valg, som i dette eksempel både ville give borgerligt flertal og kæmpe fremgang til LA, ville statsministeren pludselig hedder Lars Seier Christensen. Ville han så udpege lutter medlemmer af Folketinget – ’levebrødspolitikere’ – som ministre? Næppe!
STATSMINISTER SEIER ville med større sandsynlighed udpege ministre på samme måde, som Trump: Forretningsfolk, der minder om ham selv. Folk, som har bevist, at de kan score kassen. Mænd (og måske en enkelt kvinde eller to), der ejer en yacht og et hus i Toscana. Den slags.
Hvem kunne det så være, der kom i spil i en Seier-regering? Her er nogle bud:
Asger Aamund, også en hang-around i LA, kunne blive udenrigsminister. Fritz Schur, den liberalistiske erhvervsmand, kunne blive finansminister. Lars Rebien Sørensen, topchefen for Novo Nordisk, ny finansminister. Lars Tvede, Schweiz-elskeren, ny beskæftigelsesminister.
Der er mange andre i den kaliber – Michael Pram Rasmussen fra AP Møller-koncernen, Henrik Poulsen fra DONG, Ditlev Engel eks-Vestas – som ville komme i spil. En Seier-regering ville i givet fald på ingen måde ligne noget, vi har kendt tidligere. Tværtimod.
Hvorfor ville disse rigmænd i givet fald takke ja til at gå i regering? Af samme årsag, som dem, der nu træder ind i Trumps regering:
En del prestige: Det er trods alt fornemt at være minister. En del udfordring: Can you walk the talk, som man siger i erhvervslivet. En stor del indflydelse: Chancen for at lave lovgivning om, så det bliver nemmere at være virksomhed og lettere at blive rig.
Ville det være godt for Danmark? Se, det er en helt anden sag…
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.