Et stigende antal kontanthjælpsmodtagere kommer i småjob i restauranter, i rengøringsbranchen og via vikarbureauer. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Ugebrevet A4 omtaler tirsdag.
I landets største fagforbund, 3F, bliver kontanthjælpsmodtagernes nye skridt ind på arbejdsmarkedet fulgt nøje. Gruppeformand Ellen Lykkegaard er meget opmærksom på de forhold, som denne gruppe ledige bliver tilbudt i de job, som myldrer frem blandt andet på restauranter og cafeer, i pizzeriaer og i rengøringsbranchen.
Ikke mindst lønnen i restaurationsbranchen har gruppeformandens opmærksomhed set i lyset af, at branchen ikke just er kendt for en bred overenskomstdækning. Hendes bekymring går på, om ledige, der skal leve op til de nye, skærpede rådighedsregler, vil acceptere en løn, der ligger under overenskomstens satser.
3F'erens skrækscenarie er et ’225-timers-arbejdsmarked,’ som ledige kan blive presset ind i.
- Som udgangspunkt er det glædeligt, hver eneste gang en ledig kommer i ordinær beskæftigelse. Og det er da interessant, hvis arbejdsgiverne i restaurationsbranchen nu kigger efter arbejdskraft blandt kontanthjælpsmodtagere og ledige på dagpenge. Vi er i dialog med socialrådgivere lokalt for at understrege, at når ledige får ordinært arbejde, så skal det være på overenskomstmæssige vilkår, siger Ellen Lykkegaard til Ugebrevet A4.
Ifølge den nye analyse tog knap hver 10. - 9,4 procent - af de jobparate kontanthjælpsmodtagere et skridt ind på arbejdsmarkedet i november i fjor. De var i arbejde og modtog supplerende kontanthjælp ved siden af.
Blandt de kontanthjælpsmodtagere, der havde andre problemer end ledighed at slås med, var det kun 2,6 procent, der var i småjob i november i fjor. For begge grupper er andelen steget sammenlignet med januar 2016.
17 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der kommer i småjob, finder vej til restaurationsbranchen, cafeer og pizzeriaer.
I restaurationernes brancheorganisation, Horesta, mener politisk direktør, Kirsten Munch Andersen, at det nye krav om 225 timers ordinært arbejde kan være med til at styrke motivationen blandt kontanthjælpsmodtagerne.
- Vi vil rigtig gerne have dem. For os er det ikke afgørende, hvilken baggrund man kommer med, eller hvor længe man har været ledig, siger Kirsten Munch Andersen til Ugebrevet A4.
Hun forudser, at et deltidsjob eller en sommertjans i turistsæsonen kan være dét, der baner vejen til et varigt job i restaurationsbranchen, som i øjeblikket mangler kvalificeret arbejdskraft til en række funktioner.
Kontanthjælpsmodtagernes entré kan også være med til at ændre på sammensætningen af medarbejderstaben i hotel- og restaurationsbranchen, hvor hver fjerde i dag har udenlandsk baggrund, mener Horesta-direktøren.
- Størstedelen af de gæster, vi tager imod, er danskere, så kan vi få motiveret dansk arbejdskraft ind, så tager vi gerne imod, siger Kirsten Munch Andersen til Ugebrevet A4.
3Fs gruppeformand, Ellen Lykkegaard, glæder sig over branchens nye signaler, som hun håber kommer ledige til gavn. Gruppeformanden fortæller, at hun erindrer eksempler på, at der tidligere ikke altid var hold i højlydte, lokale efterlysninger af arbejdskraft, når konkrete sager blev undersøgt nærmere.
Samtidig mener Ellen Lykkegaard, at der er behov at følge op på, hvad de nye småjob fører til.
- Bevæger man sig videre, eller bliver man hængende? Fra Tyskland, hvor man har særlige minijob, har det vist sig, at folk bliver hængende, bemærker Ellen Lykkegaard.
En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2015, at 61 procent af de, der havde minijob som primær indtægtskilde, havde været i dette job i mere end tre år. Ifølge analysen banede minijobbene således ikke vejen videre ind på arbejdsmarkedet, men fastholdt snarere folk på bunden af et nyt, lavtlønnet arbejdsmarked.