Hendes mål var at slå Anders Fogh, men måske må Helle Thorning-Schmidt nøjes med at slå Foghs mulige afløser, Lars Løkke Ramussen.
Og det ser et flertal af danskerne tilsyneladende gerne, at S-formanden gør.
I hvert fald svarer 40 procent af de adspurgte i en Gallup-måling ifølge Berlingske.dk, at Helle Thorning-Schmidt er den mest egnede til at blive landets næste statsminister.
Det er lidt flere end de 37 procent, der peger på finansminister Lars Løkke Rasmussen, der de seneste uger har været i modvind på grund af en lemfældig omgang med sine repræsentationsbilag og mødt hård kritik af at have drukket og røget på skatteborgernes regning.
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, kalder målingen helt løsagtig :
- Nu har vælgerne haft tre år til at vænne sig til Helle
Thorning-Schmidt som statsministerkandidat, mens Løkke - trods alt - kun er næstformand for Venstre. Når den dag kommer, vil Løkke vise sig
at blive en meget dygtig statsminister, siger hun til Berlingske.dk.