Det sker ofte i december. Bedstemor er træt af gaveræset, men hun tør ikke sige det. Børnebørnene kunne jo blive skuffede. Samtidig synes hendes egen datter, at hun er ved at være udbrændt og ikke er særlig aktiv i familien.

Det ender med, at ingen siger noget højt, men at alle har en dårlig følelse i maven.

Eksemplet er Else Hammerichs. Hun har altid ment, at det er fedt at være rygende uenig. At en god konflikt løser op for tingene og får os videre. Derfor har hun de seneste 12 år arbejdet med at få danskerne til at skændes mindre og tage flere konflikter.

»Vi skændes, når vi låser hinanden fast i ubehageligheder og taler om hinanden. Men i en sund konflikt taler vi med hinanden om vores uenigheder og lukker op for nogle gode følelser, og det er jo forudsætningen for, at vi kan udvikle os,« forklarer Else Hammerich, der leder det private Center for Konfliktløsning i København.

Men det går ikke så godt for danskerne og skænderierne i dag. Faktisk er vi blevet dårligere og dårligere til at få styr på diskussionerne om børnepasning, aftenaftaler og opvask. Forklaringen er ifølge Else Hammerich ganske enkel:

»Vi er blevet alt for konfliktsky de seneste år,« siger hun.

»Det ligger i tiden. Vi har et større og større behov for at blive anerkendt og blive hørt, efterhånden som verden forandrer sig og vi glider væk fra de gammeldags, respekterede spilleregler. Vi tør simpelthen ikke tale om tingene, fordi vi er bange for at åbne os. Så risikerer vi nemlig at blive udsat for en kritik og at blive vejet og fundet for lette. Og så mister vi vores værdifulde fællesskab og vores tilhørsforhold.«

Else Hammerich har sammen med en række kolleger netop skrevet en bog om at håndtere konflikter, og her har hun samlet en række eksempler på, hvornår det går galt for danskerne.

»Det gør det, når vi ikke tør tage fat. Når bedstemor føler, at alle ignorerer hende, så får hun alle mulige tanker om sig selv. I virkeligheden har hun bare brug for at blive anerkendt for sine følelser,« siger Else Hammerich.

For det er tilsyneladende det, vi er så dårlige til:

»Noget af det sværeste ved en konflikt er at lytte bagom. Hvad er det, den anden vil med sin kritik? Man må prøve at rumme det, så den anden føler sig anerkendt og ikke oplever samtalen som et forhør, men som en samtale,« siger Else Hammerich.

Hun anbefaler, at vi øver os i at vende tilbage til nogle af de gode gamle idealer.

»Høflighed behøve ikke være udtryk for noget borgerligt flimmer. Det kan også være en måde at vise, at man har respekt for den anden.«

Sådan bliver du ifølge Else Hammerich bedre til konflikter:

1. Fokuser på problemet, ikke på personen. Hvad skal der gøres?

2. Vis en ægte interesse og afbryd ikke den anden.

3. Berolig din modpart. Undlad at true.