Danske ydelser til udlændinge: Frygt for dagpengefabrikker

Arkivfoto. (Foto: Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix )

EU-Parlamentet vil give andre EU-borgere ret til danske dagpenge efter kun én dags arbejde her i landet. Det kan føre til dagpengefabrikker og ødelægge det danske dagpengesystem, lyder kritikken.

Bulgarere, polakker og italieneres mulighed for at få dagpenge efter kun én dags arbejde her i landet kan føre til deciderede ”dagpengefabrikker” og være med til at ødelægge det danske dagpengesystem.

Sådan lyder advarslen fra Danske A-kasser. Det skriver Fagbladet 3F.

- Jeg frygter, at der vil opstå dagpengefabrikker, hvor folk arbejder her i landet i ekstremt kort tid, og så rejser hjem igen på dagpenge. Det kan blive til en hel industri, hvor man proforma ansætter folk i én dag eller i en uge, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser.

Kritikken kommer i kølvandet på, at EU-Parlamentet tirsdag anbefalede, at EU-borgere skal kunne modtage dagpenge i et andet EU-land efter kun én dags arbejde. Beslutningen fra parlamentet sker som led i forhandlinger om det nye direktiv for social sikring, som EU er ved at behandle.

Verner Sand Kirk frygter, at den allerede igangværende trafik af billig arbejdskraft fra østeuropæiske lande kan blive udvidet til også at omfatte sociale ydelser:

- Der kan komme busser fra for eksempel Rumænien med folk, som vi kender det fra jordbærplukkere. De vil kunne rejse tilbage med seks måneders danske dagpenge, siger han.

Verner Sand Kirk frygter, at hele dagpengesystemet kan komme under pres:

- Joachim B. Olsen og ligesindede vil sige, at vi ikke kan blive ved med at have så gode dagpenge. I dag har vi bred folkelig tilslutning til dagpengesystemet. Det vil begynde at forvitre, hvis det i stor stil bliver udnyttet af nogle, som ikke skulle have pengene.

I længere tid har EU barslet med nye regler, som skal regulere, hvordan man kan tage sociale ydelser med fra et EU-land til et andet. Det bliver reguleret i EU’s forordning om sociale sikring, som skal fornys.

Her spillede EU-Kommissionen for to år siden ud med, at man skal arbejde i tre måneder i nye EU-land for at kunne få dagpenge. I sommer anbefalede et flertal af EU’s beskæftigelsesministre, at man kun skal være i job i én måned. Og den trumfer Parlamentet så nu med kun én dag.

Hvis man først kan modtage dagpenge her i landet, kan man tage dem med hjem til sit hjemland i seks måneder, hvis Parlamentets holdning bliver til lov. Og det er rigtigt mange penge i en række østeuropæiske lande.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut på Statskundskab på Københavns Universitetet, er de danske dagpenge under pres:

- Det danske system kan selvfølgelig fremstå sårbart, fordi satserne er højere end i mange andre lande. Og der kan være nogle, som vil forsøge at snyde, siger hun.

Men Dorte Sindbjerg Martinsen tror ikke, at det vil begynde at strømme ind over de danske grænser med rumænere, bulgarere, litauere eller andre, som vil lukrere på de danske dagpenge:

- Folk plejer ikke at bevæge sig fra det ene land til det andet, alt efter hvor de kan få de højeste sociale ydelser. Mobilitet handler først og fremmest om, hvor man kan få arbejde.

Hun tror heller ikke, at dagpenge efter én dags ansættelse vil være et stort problem:

- Hvis der bliver oprettet proforma-job i Danmark, hvor man kun er ansat i én dag, kan de danske myndigheder slå ned på det. Snyd og bedrag er ulovligt, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Den franske ordfører Guillaume Balas fra S&D (den socialdemokratiske gruppe) begrundede parlamentets holdning, efter den blev vedtaget:

- Sikring af sociale rettigheder for alle europæere er ikke en variabel, der skal justeres afhængigt af den økonomiske situation i forskellige medlemsstater. Det er tværtimod en uundværlig betingelse for forsvaret af et fremskredent Europa. Det sociale Europa kan ikke nås uden reel social beskyttelse for alle. Det vil kræve en konkret forbedring af de sociale rettigheder, siger Guillaume Balas.

De danske medlemmer af EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg stemte imod vedtagelsen, men var altså i mindretal.

Den danske beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er også modstander af en opblødning af reglerne på dette område.

 

Fagbladet 3F