Det skulle have været starten på en god aften i Frankrig for de fire kendisser, der hitter på instagram, med blogs, sociale medier generelt og ikke mindst på landets forsider Sarah Louise Christiansen, Janni Ree, Amalie Szigethy og Jackie Navarro.
Men de fire blev involveret i en bilulykke.
Det skriver Se og Hør.
De fire kvinder er i Sydfrankrig for at skyde optagelser til en ny sæson af TV3-programmet "Forsidefruer".
Men da de en aften skal ud og spise middag på en restaurant, bliver de overfuset af en anden bilist.
En "sur franskmand", som Sarah Louise Christiansen beskriver ham på sin blog, kører millimeter tæt på fruernes bil, da de var på vej til restaurant Baoli i Cannes.
De beder ham derfor holde afstand, men uden held. Han blev blot endnu mere sur.
- Det gjorde ham så vred, at han overhalede og kørte direkte ind i os fra siden!! Vores bil røg ind til siden, og psykopaten stak af. Vi sad helt rystet og chokeret!!! Hvad fanen sker der for folk! Vi er ok, og bilen har vi heldigvis forsikring på, men puha en ubehagelig oplevelse!! Så vi var liiiidt shaky, da vi ankom til Baoli, men aftenen endte alligevel med at blive fantastisk, skriver Sarah Louise Christiansen på sin blog.
Alle fire kvinder har det godt, og den nye sæson af 'Forsidefruer' bliver en realitet. Premieredatoen er dog endnu ikke offentliggjort.