Julen handler om at være sammen med dem, man holder af, og sådan er det også for de to udenlandskdanskere Ole Henriksen og Isabell Kristensen.
Han bor i USA, og hun bor i England, men det ændrer ikke på julen. Den skal fejres med dem, de holder aller mest af.
Designeren Isabell Kristensen skal være sammen med sine fire børn, Sophie, Valentina, Martin og Nichola i julen. Familien skal være i England, så der har også sneget sig en god engelsk tradition ind, afslører hun overfor HER&NU:
- Det er først jul hos os, når vi har hængt mine børns julesokker op på kaminen. Selvom de er blevet voksne, skal der stadig gaver i sokkerne.
Halvfuld i gløgg
Mere dansk bliver Ole Henriksens jul, for han har taget den lange rejse fra USA mod Danmark, for at fejre højtiden her i landet med sin partner Laurence.
- Jeg glæder mig til at drikke gløgg og blive halvfuld. Vi holder jul hos min yngste bror, Henrik, og vi bliver 22 juleaften, siger han til HER&NU.
Han håber, at der putter sig en god cologne, en kuffert, bøger eller noget tøj til ham under juletræet.
Designeren Isabell Kristensen sniger nye engelske traditoner ind i julen. FOTO: Scanpix