Sommer og sol byder på mange dejlige ting. Men det betyder også flere flåter, som stortrives i det danske sommerland.
Og meget tyder på, at der kun vil komme flere flåter til. For med klimaforandringerne forventer forskere, at vi kommer til at se flere flåter og flåtbårne sygdomme.
Reelt ved de det dog ikke. For flåter er meget svære at overvåge.
Men det har en ny metode, som for første gang er blevet brugt i et dansk studie, måske fundet en løsning på, skriver Videnskab.dk.
Forskerne har brug internetsøgninger via værktøjet Google Trends til at måle, hvornår på året flåterne viser sig. Det afspejler sig nemlig i vores internetsøgninger.
- Vores studie er det første skridt mod løbende at overvåge, om der på landsplan er større ændringer i flåtmønstrene, siger Per Moestrup Jensen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, til Videnskab.dk.
- Datamængden er ufattelig stor, og den giver os mulighed for at overvåge noget, vi aldrig har haft en jordisk chance for før.
FN’s Klimapanel IPCC har i en rapport efterspurgt overvågning af blandt andet flåter, men det kan reelt ikke lade sig gøre.
- Jeg kan godt holde øje med en plet på én hektar, men IPCC vil gerne have data om hele Danmark. Det vil så kræve at jeg kunne sige noget om hele Danmark ud fra den lille plet – hvilket jo er det glade vanvid, forklarer Per Moestrup Jensen til Videnskab.dk.
I det nye studie har forskerne derfor brugt data fra internetsøgninger til at udtrække tidsserier om, hvornår på året folk har søgt på flåter i Danmark og ni andre europæiske lande over ti år.
Den data har de sammenlignet med flåternes sæsonmønstre i de forskellige lande og klimaer. Her viser studiets resultater, at deres data fra Google Trends stemmer overens med de lokale temperaturforskelle og de sæsonmønstre, man antager, flåterne har.
- Konklusionen er, at tallene ser fornuftige ud. Vi har kontrolleret, om metoden kan bruges, og det kan den altså, siger Per Moestrup Jensen og tilføjer:
- Jeg tror, den her metode vil bidrage til, at vi hurtigt kan finde ud af, om der er større ændringer på vej, så vi kan fange det tidligt i opløbet.
Karen Angeliki Krogfelt, der også forsker i flåter, men ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og hun kalder studiets metode for “fornuftig”.
- Det er godt at se, at de ikke forsøger at sige noget i absolutte tal - altså hvor mange flåter der er - men derimod noget om trends - altså hvilke variationer, vi ser over tid.
Og det kan være nyttig viden. For Karen Angeliki Krogfelt mener også, at vi godt kan forvente flere flåter og flåtbårne sygdomme i fremtiden.
Derfor synes hun også, at studiets metode indeholder nogle spændende muligheder, da en bedre forståelse af nye mønstre også vil føre til bedre diagnostik af de sygdomme, flåterne fører med sig.
Alligevel mener hun, at man skal være varsom med brug af disse data.
- De indeholder jo hundrede-sytten forskellige bias og en masse støj. Der er også forskel på, hvem og hvor meget folk bruger google-søgninger generelt, påpeger hun til Videnskab.dk.
Og det er Per Moestrup Jensen fuldstændig enig i.
- Man kan sagtens indvende at datakvaliteten ikke er særlig høj, men før havde vi ingenting. Det var bare et tomt ark. Nu har vi noget at arbejde med.
Og når Per Moestrup Jensen siger “vi”, mener han alle forskere. For internetdataen er frit tilgængelig for alle, hvilket både er et særsyn i forskning og en enorm styrke.
Dermed kan alle forskere trække de samme data ud, analysere den fra andre vinkler og dermed tilsammen bidrage til en større viden om, hvad usikkerhederne og tolkningsmulighederne er.
Metoden kan ikke alene bruges på flåter, men også mider, lopper og lus. Alle disse små plageånder får nu sværere ved at gemme sig for forskerne. Men der er altså lidt arbejde endnu, før denne data for alvor kan bruges.
- Der skal skydes en stor matematisk model ind imellem data og det, vi udleder. Og det bliver et kæmpe arbejde, siger Per Moestrup Jensen til Videnskab.dk.
- Det kan ikke blive svaret på alting. Men det er der jo intet, der er.
Læs også:
Flåtbid: Disse sygdomme kan du få
Russisk angreb på Danmark "kan blive 9. april om igen": Ny rapport dumper det danske forsvar
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.