Det lover godt for de danske golfspillere i European Tour-turneringen Italian Open. Især Joachim B. Hansen viste fornemt spil, da han gik torsdagens runde i fire slag under banens par.
På torsdagens første runde i Torino præsterede Joachim B. Hansen at lave hele seks birdies, men han kiksede også på hul 16 og 17, hvor det begge gange blev til kedelige bogeys.
Joachim B. Hansen er placeret på en delt syvendeplads i 68 slag, og danskeren er tre slag efter en stærk trio, der har indtaget førstepladsen.
Argentineren Ricardo Gonzalez, belgieren Nicolas Colsaerts og Maximilian Kieffer gik alle tre runden i 65 slag og deler førstepladsen.
Andreas Hartø var også godt med torsdag, og han gik runden i 69 slag. Undervejs lavede Hartø fem birdies og to bogeys, så det mindede meget om Joachim B. Hansens præstation.
Søren Kjeldsen kan også stadig nå at komme med i toppen, da han gik en runde i 70 slag. Hartø er delt nummer 14, mens Kjeldsen er delt nummer 24.
Morten Ørum Madsen gik torsdagens runde i 72 slag, hvilket svarede til banens par, mens Lasse Jensen og Søren Hansen begge havde en skidt runde i tre og fire slag over par.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.