Skrevet af Morten Olsen, mool@avisen.dk

Hvem skal score Danmarks mål, spurgte flere op til kampen imod Liechtenstein.

Det skal jeg, svarede Morten Nordstrand, allerede efter godt to minutter. Godt en halv time efter rungede hans ekko over Atletion i Århus, da han med sit andet mål satte punktum for en flot dansk 1. halvleg, med sin scoring til 4-0.

Og netop det mål er værd at hæfte sig ved, for det var nydeligt, hvad Nordstrand lavede i samarbejde med Jon Dahl, da han selv trak ned i banen, brugte anføreren som bande, løb i dybden og listede bolden under målmand Peter Jehle.

Nordstrand med mod Spanien

Jo samarbejdet virkede godt imellem Jon Dahl Tomasson og den klejne Nordstrand, der dog kan komme i væsentlig større slåskampe, hvis han starter inde imod Spanien 13. oktober end tilfældet var onsdag aften. Men Nordstrand har vist, at han kan spise jordbær med spillere, der er større end Stocklasa og D’elia i Liechtensteins midterforsvar.

Det gjorde han, da hans klub F.C. København led en grum skæbne i Champions League kvalifikationen i mod portugisiske Benfica. Så prøv bare Nordstrand inde i mod Spanien, hvis han holder kadencen så længe.

Med ham og Jon Dahl i forreste geled har Danmark en meget bevægelig duo, der på skift løber dybt og trækker ned i banen.

Utrættelig Andreasen

Hertil kommer så en mere end utrættelig Leon Andreasen, som man har mistænkt for at have en iltflakse indopereret  i ryggen.

Han kæmper som én, der kun har fodbolden tilbage at leve for, og han er flittig til at supplere angrebet med overraskende løb ind i modstanderens felt. Han vil ikke ophæves til styrmand, nøglefigur - nej end ikke stamspiller. Men så må vi selv gøre forsøget:

Efter denne uges to kampe bør Leon Andreassen være fast mand på den centrale midtbane ved siden af Christian Poulsen, og man får mest løst til at pakke ham ned i en stor æske med vat og stille ham ind i en bankboks, så der ikke hænder ham noget inden gyseren mod Spanien.

Lidt ligesom Morten Olsen gjorde med sine stamspillere i karantænefare, med tre tidlige udskiftninger af Daniel Agger, Jesper Grønkjær og Jon Dahl Tommason. Blandt andet derfor faldt spillet også noget i kadence i 2. halvleg.

Flot Århus

Men det skal ikke ændre på det faktum, at det danske landshold gjorde, hvad der blev forventet og satte det hele på plads på overlegen vis, i løbet af bare 20 minutter. Så lever vi med, at underholdningen i 2. halvleg mest kom fra lægterne, hvor Atletion i Århus havde vist sig som en værdig hjemmebanesubstitut til Parken.

Efter ti minutter var der bølgegang i Marselisskoven godt anført af DBU’s nye stemningstribune, og det jyske hjemmepublikum gjorde hvad det kunne for at kompensere for, at Atletion er halvt så stort og mindre intenst end Parken. Også da spillets standard dalede betragtelig i 2. halvleg.