Skrevet af Morten Olsen, mool@avisen.dk
Hvem skal score Danmarks mål, spurgte flere op til kampen
imod Liechtenstein.
Det skal jeg, svarede Morten Nordstrand, allerede efter godt
to minutter. Godt en halv time efter rungede hans ekko over Atletion i Århus,
da han med sit andet mål satte punktum for en flot dansk 1. halvleg, med sin
scoring til 4-0.
Og netop det mål er værd at hæfte sig ved, for det var
nydeligt, hvad Nordstrand lavede i samarbejde med Jon Dahl, da han selv trak
ned i banen, brugte anføreren som bande, løb i dybden og listede bolden under
målmand Peter Jehle.
Nordstrand med mod Spanien
Jo samarbejdet virkede godt imellem Jon Dahl Tomasson og den
klejne Nordstrand, der dog kan komme i væsentlig større slåskampe, hvis han
starter inde imod Spanien 13. oktober end tilfældet var onsdag aften. Men Nordstrand har vist, at
han kan spise jordbær med spillere, der er større end Stocklasa og D’elia i Liechtensteins
midterforsvar.
Det gjorde han, da hans klub F.C. København led en grum skæbne i
Champions League kvalifikationen i mod portugisiske Benfica. Så prøv bare
Nordstrand inde i mod Spanien, hvis han holder kadencen så længe.
Med ham og Jon Dahl i forreste geled har Danmark en meget
bevægelig duo, der på skift løber dybt og trækker ned i banen.
Utrættelig Andreasen
Hertil kommer så en mere end utrættelig Leon Andreasen, som
man har mistænkt for at have en iltflakse indopereret i ryggen.
Han kæmper som én, der kun har
fodbolden tilbage at leve for, og han er flittig til at supplere angrebet med
overraskende løb ind i modstanderens felt. Han vil ikke ophæves til styrmand,
nøglefigur - nej end ikke stamspiller. Men så må vi selv gøre forsøget:
Efter
denne uges to kampe bør Leon Andreassen være fast mand på den centrale midtbane
ved siden af Christian Poulsen, og man får mest løst til at pakke ham ned i en
stor æske med vat og stille ham ind i en bankboks, så der ikke hænder ham noget
inden gyseren mod Spanien.
Lidt ligesom Morten Olsen gjorde med sine
stamspillere i karantænefare, med tre tidlige udskiftninger af Daniel Agger,
Jesper Grønkjær og Jon Dahl Tommason. Blandt andet derfor faldt spillet også
noget i kadence i 2. halvleg.
Flot Århus
Men det skal ikke ændre på det faktum, at det danske
landshold gjorde, hvad der blev forventet og satte det hele på plads på
overlegen vis, i løbet af bare 20 minutter. Så lever vi med, at underholdningen
i 2. halvleg mest kom fra lægterne, hvor Atletion i Århus havde vist sig som en
værdig hjemmebanesubstitut til Parken.
Efter ti minutter var der bølgegang i Marselisskoven godt anført af DBU’s nye stemningstribune, og det jyske
hjemmepublikum gjorde hvad det kunne for at kompensere for, at Atletion er halvt
så stort og mindre intenst end Parken. Også da spillets standard dalede
betragtelig i 2. halvleg.