Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Energiselskaberne har siden 2006 indgået frivillige aftaler med klima og energiministeren om at medvirke til at realisere energibesparelser. Dansk Fjernvarme, der i aftaler med ministeren repræsentere varmeselskaberne, har længe kritiseret ordningen for at være en dyr ordning for forbrugerne.
- Jeg er meget glad for, at Dansk Fjernvarmes kritik af ordningen er blevet hørt og at Statsrevisorerne har besluttet sig for at bede om at få ordningen undersøgt. Energiselskabernes, og dermed forbrugernes, omkostninger til ordningen er de senere år steget dramatisk, samtidig med, at vi ser flere og flere eksempler på, lad os sige, meget kreative måder at indregne energibesparelser på, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge om ordningen er omkostningseffektiv, om er oplevet misbrug af ordningen og om ministeriets tilsyn med ordningen er tilfredsstillende.
Den hidtidige aftale mellem energiselskaberne og ministeren udløb ved nytår 2015. Og til dato har ministeren endnu ikke i år taget initiativ til at få fornyet aftalen der i år forventes at koste forbrugerne mindst 1,5 mia. kr.
- At der ikke findes en ny aftale betyder, at selskaberne i dag ikke ved hvad deres energisparemål er, hvordan de skal forholde sig til energibesparelser eller, hvilke virkemidler de har til at indfri et kommende mål. Det er helt uholdbart, siger Kim Mortensen og fortsætter,
- Derfor forstår jeg godt at Rigsrevisionen nu vil se på denne ordning og jeg håber vi med en kommende undersøgelse får et endnu bedre grundlag for at ændre ordningen, så den kommer tilbage på sporet og bidrager til det der var meningen med ordningen, nemlig at reducere energi- og CO2-forbruget på en omkostningseffektiv måde.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.