Dansk ambassadør: Det glemte Frankrig kæmper for et bedre liv

TOPSHOT-FRANCE-SOCIAL-POLITICS-DEMO-FUEL (Foto: -/Ritzau Scanpix)

Stor politisk bevægelse føler sig overset. Radikale typer er sprunget på og står bag uroligheder i Paris.

Tusindvis af franskmænd uden for de store byer kæmper med dårlig økonomi og føler sig overset af den politiske elite.

Utilfredsheden er blevet til bevægelsen "Gule veste", der de seneste weekender har demonstreret i Frankrig.

Protesterne kulminerede lørdag med voldsomme uroligheder i Paris, hvor 133 personer blev kvæstet.

Det fortæller den danske ambassadør i Frankrig, Kirsten Malling Biering.

- Det er dem i lokalsamfundet, der har svært ved at få enderne til at mødes sidst på måneden.

- De engagerer sig ikke i politik og stemmer ofte ikke. De føler sig ikke rigtig favnet af den franske præsidents fremtidsvisioner. De føler ganske enkelt, at livet er hårdt, og de vil gerne blive hørt, siger hun.

Oprindeligt var bevægelsens mærkesag en protest mod stigende benzinpriser. Men siden har dagsordenen bredt sig til en lang række punkter - herunder mindsteløn og ansættelsesregler.

Bevægelsen er opstået uden for de politiske partier og fagforeningerne, er skabt over Facebook, og der er ingen officiel ledelse.

Den har fået sit navn fra de gule veste, som alle franske bilister skal have i bagagerummet i tilfælde af uheld i trafikken.

"Gule veste" samlede for et par uger siden over 300.000 personer i hele Frankrig. Men siden har bevægelsen i de store byer fået tilslutning af radikale typer og kriminelle.

Det er ifølge ambassadøren formentlig dem, som har stået bag de voldsomme uroligheder i den franske hovedstad.

- Politiet har kunnet konstatere, at der er nogle radikale og kriminelle elementer, som har sluttet sig til bevægelsen.

- Jeg tror, at de flestes konklusion er, at det er dem, der har været på spil i Paris, siger Kirsten Malling Biering.

Protesterne har fået stor opmærksomhed politisk. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holder søndag krisemøde med sine topministre. Han overvejer ifølge en regeringstalsmand at indføre undtagelsestilstand.

Kirsten Malling Biering vurderer, at præsidenten er nødt til at tage protesterne meget alvorligt.

- Macron har sagt fra første færd, at han vil holde fast i sin reformkurs. Hvis han begynder at give køb på det, han er blevet valgt på, så er det begyndelsen til enden for en præsident.

- På den anden side er det så markant en mobilisering, at han er nødt til at finde en eller anden måde, hvor han måske ikke kommer bevægelsen i møde, men hvert fald giver nogle svar, siger hun.

/ritzau/