Det danske landshold i basketball missede torsdag aften en gylden mulighed for at spille sig i den sjove ende af kvalifikationsspillet til EM i 2021.
Danskerne tabte med 74-79 til Sverige i en direkte skandinavisk duel om at komme med i det endelige kvalifikationsspil.
I stedet skal Danmark nu ud i endnu et pre-kvalifikationsspil til august.
Men det blev en tæt affære, inden det danske hold kunne gå nedslået fra banen i Malmø.
Både første og anden quarter endte helt lige.
Danskerne startede skidt og kom bagud 6-15 i første quarter, men så begyndte spillet at tage form, og perioden endte 22-22.
Derfra fulgtes de to hold ad, og ved pausen var stillingen igen helt lige - 37-37.
Efter pausen var det igen tæt, men det danske hold trak en smule fra i slutningen af tredje quarter, og Danmark førte 61-57.
Også i fjerde og sidste quarter så det længe godt ud for danskerne, men mod slutningen blev det et rent drama, hvor begge hold skiftedes til at være i front.
I sidste ende var det svenskerne, der trak det længste strå.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.