Danske rooligans kan godt begynde at pakke tasken. Efter at have misset de seneste to slutrunder, er Danmark igen på banen: Vi skal til VM i Sydafrika til næste år.
Det står klart, efter at Danmark her til aften slog Sverige med 1-0 på mål af AGF's Jakob Poulsen i det 80. minut.
Danskerne havde fra første fløjt kontrol over spillet, men trods flere gode forsøg bl.a et hovedstød af Jakob Poulsen forblev halvlegen målløs.
I anden halvleg fik svenskerne mere fat og producerede flere nærgående forsøg bl.a. scorede Henrik Larsson et mål, der blev annulleret for offside.
Men bedst som danskerne var begyndt at krydse fingre for, at det ene point kom i hus, bragede midtbaneslideren Jakob Poulsen et langskud af et godt stykke uden for straffesparkfeltet - og bolden strøg ind i det fjerneste hjørne.
Sidst, Danmark deltog i en slutrunde, var ved EM i 2004.
På onsdag møder Danmark Ungarn, men den kamp er uden betydning - for danskerne.