Den tidligere AaB og FCK-profil Michael Silberbauer var et mulehår fra at droppe landsholdet med bulder og brag, fortæller han i dag´.
Kort før VM i Sydafrika blev han nemlig siet fra af landstræner Morten Olsen. Dermed blev han snydt for sin karrieres absolutte højdepunkt i 11. time.
"Jeg var så skuffet og frustreret, at jeg var bange for at komme til at melde noget ud offentligt, jeg ville fortryde senere."
"Jeg havde jo allermest lyst til bare at ringe til Morten Olsen og sige, jeg ikke gad landsholdet længere," forklarer han over for Sporten.dk.
29-årige Michael Silberbauer lover dog, at han nu er kommet sig over sin skuffelse og vrede. Så han er klar til mange flere end de 14 landskampe han har fået hidtil.