Vi skal ikke forvente mirakler for de penge, vi sender af sted til den tredje verden. For så ødelægger vi opbakningen til ulandshjælpen.

Sådan lyder modangrebet fra flere sider, efter en undersøgelse fra Aarhus Universitet i går slog fast, at den danske hjælp på 13 milliarder kroner årligt er nytteløs.

Tager lang tid

Forskerne hævdede, at hjælpen hverken har gjort ulandene rigere, fået gang i demokratiet eller krammet på korruption i den tredje verden. Men effekten af ulandsbistand er meget langsigtet, påpeger international chef i Mellemfolkeligt Samvirke Birte Hald.

»Man kan ikke bare kræve, at der er økonomisk vækst i de lande, man støtter. Sådan noget tager lang tid. Desuden kan det være svært at måle størrelser såsom selvtillid og demokrati hos befolkningen,« siger hun og nævner urolighederne i Kenya som eksempel på, at kenyanerne har fået en større demokratisk bevidsthed og ikke længere vil finde sig i hvad som helst.

En shawarma om året

Danmark giver årligt 13 milliarder kroner til 16 forskellige lande. Men beløbet svarer ifølge Nyhedsavisens beregninger blot til, at hver enkelt indbygger i gennemsnit får 24 kroner.

Det kan man i Danmark købe én shawarma for. Og for de penge er det absurd at tro, at vi kan forvente målbare resultater, mener Carl Johan Dalgaard, der er professor i økonomi og har forsket i ulandsbistand på Københavns Universitet.

Skade de fattige

»Det vil skade opbakningen bag ulandsbistanden og i sidste ende indbyggerne i verdens fattigste lande,« lyder det fra Carl Johan Dalgaard.

Visse steder i Afrika er tilliden til hjælpen dog allerede krakeleret. I Eritrea har man således valgt at sige nej tak til enhver form for ulandsbistand.

»Vi vil hellere klare os selv,« sagde landets præsident, Isaias Afwerki, for nylig til Los Angeles Times.

Ifølge en nylig rapport fra FN er antallet af mennesker, der lever for under fem kroner om dagen, faldet med 300 millioner siden år 2000.