Der kommer stadig flere dårlige betalere i Danmark. Finanskrisen og den stigende arbejdsløshed har medført en stigning på otte procent af dårlige betalere alene i år. Tallene stammer fra Debitor Registret, som er Danmarks næststørste skyldnerregister.
Birger Bayland, der er administrerende direktør i Debitor Kredit, siger til Nyhedsbureauet Newspaq, at der vil komme flere dårlige betalere fremover.
"Så længe vi ser en stigning i arbejdsløsheden, så vil vi se en stigning af dårlige betalere."
De største syndere i registret er især familiefædre i aldersgruppen 36-45 år.
"Det er ofte dem, der har stået for de større forbrugsgoder, som familien har været ude og købe i de gode år. Det kan være store biler, både eller andre større forbrugsgoder. Det er så dem, der nu har problemer med at betale regningerne, når indtægten ryger."
Hos Debitor Registret findes der tre katogorier:
Kategori 1 er mindre registreringer af lave beløb. Kategori 2 er værre. Her kan mobiltelefonen blive spærret og signalet til fjernsynet slukkes, mens kategori 3 medfører den alvorligste konsekvens, hvor huset bliver sat på tvangsaktion eller man bliver smidt ud af banken.
I år har der været en stigning på hele 8.000 sager i kategori tre.