Det danske bordtennislandshold skulle i denne weekend forsøge at spille sig tilbage blandt de 12 bedste nationer i Europa.
Men Jonathan Groth og holdkammeraterne måtte allerede se sig slået fredag i den første EM-kamp mod Slovakiet, der vandt 3-2. Dermed er de danske herrer uden chance for oprykning til det bedste selskab.
Groth tabte med 0-3 til Lubomir Pistej og senere med 1-3 til Peter Sereda. Kasper Sternberg slog Sereda 3-1, men måtte ligesom Jonathan Groth se sig slået af Lubomir Pistej.
Derudover lykkedes det Morten Hyrup Rasmussen at hive en 3-2-sejr hjem over Thomas Keinath.
Danmark skal nu spille om placeringerne 19 til 24 ved EM, der foregår i Schwechat i Østrig.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.