Listen over profiler, der vender ryggen til Venstre, bliver længere og længere.
Senest er det formanden for Venstre i Region Nordjylland, Pernille Roth, der har valgt at forlade partiet i protest mod ledelsen.
Tidligere har også to af Venstres helt store stemmeslugere - landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg - meldt sig ud af partiet.
Opbakningen til Venstre har i de seneste par uger ramt et historisk lavpunkt i de forskellige meningsmålinger - med tal ned omkring 12-13 procent.
Det er 10-11 procentpoint lavere end ved Folketingsvalget i 2019 (23,4%) - og ville i tilfælde af et nyt valg betyde en halvering af mandaterne.
Både Inger Støjberg og Pernille Roth retter hård kritik af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, og spørgsmålet er, om Venstre kan komme ud af krisen med ham ved roret eller om der skal nye kræfter til på formandsposten.
Hvad tror du?