En større eftersøgning har torsdag formiddag fundet sted på Roskilde Fjord, hvor man har undersøgt en mulig ulykke på isen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
En borger slog alarm, da en cykel blev fundet efterladt cirka 200 meter ude på Fjorden. Herfra var der fodspor mod en våge i isen.
En helikopter har assisteret brandvæsen og politi i eftersøgningen, ligesom der også har været dykkere i vandet.
- Redningsmandskab fra brandvæsnet iført overlevelsesdragt har været ude på isen, hvor de har fundet en efterladt cykel, men ingen personer. Helikopteren i luften kan dog se, at der er fodspor væk fra cyklen og længer ud på isen, hvor der kommer vand, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, til sn.dk.
Klokken 9.50 meddelte indsatsleder Lasse Hjort fra Roskilde Brandvæsen, at redningsaktionen er slut, og at dykkere fra dykkertjenesten i Lellinge og Frederikssund ikke har fundet noget under isen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.