En familie på fem på vej til Paris fra canadiske Quebec City blev bedt om at forlade maskinen. Familiens yngste, 21 måneder gammel Lily, var småsyg og hostede lidt. Det fik familiens medpassagerer til at bede personalet på flyet om at få dem ud, da de var bange for, at den lille pige var smittet med corona. Det skriver Daily Mirror.
Stewarden bad en læge om bord på flyet at tjekke pigen, og om hun var ok og rask nok til at flyve. Det var hun, bekræftede lægen, men kaptajnen ringede alligevel til Medlink, som er et firma specialiseret i at hjælpe sygdomstilfælde om bord på fly. De anbefalede, at man smed familien ud, da man ikke kunne være sikker på, at de ikke var smittet med corona (COVID-19).
Pigens far, Emmanuel Faug, siger, han ikke kunne tro sine egne ører, da han hørte, at de blev bedt om at forlade flyet. Han har sendt en klage til det store canadiske luftfartsselskab Air Transat, som dog henviser til, at "passagerernes sikkerhed kommer altid først".
Familien Faug, som havde fået deres familielæge til at sige god for, at datteren Lily kunne flyve til Paris på trods af sin forkølelse, fik et andet fly dagen efter.